Det der med at studere med en unge på armen…?

Jeg læser til Socialrådgiver. Synes da til tider at det kan være hårdt hvis man er i en periode hvor man ingen fridage har(vi har i sidste måned lavet en gruppe opgave som krævede ret meget af os med lange lange dage) men ellers synes jeg som ikke det er så slemt igen.

Vi har ret mange fridage hvor vi selv læser derhjemme og der kan vi jo så prioritere vores tid som vi vil…altså hvis ens barn skal til lægen og vaccineres, man skal måske selv til lægen, ens hjem trænger måske til en kærlig hånd eller man synes man er lidt bagud med læsning..

Vil sige at jeg synes selv at jeg er ekstrem målrettet og fokuseret på min skolegang. Måske fordi jeg har børn og gerne vil vise at man altså godt kan studere og være en god mor samtidig? ved det ikke men er i hvert fald oveni ekstrem glad for mit studie 😉

@cille wrote:

@Nadja1985 wrote:

Jeg har læst dansk på uni, og var enlig mor det første halve år.. Det var ikke hårdt for mig fagligt, der kørte det fint.. men socialt synes jeg godt nok det var noget af en kamel at sluge!! Jeg gik glip af SÅ meget, og jeg kom ALDRIG rigtig ind i den klasse.. Jeg kunne ikke gå med i fredagsbar og drikke en øl når vi havde fri, jeg kunne ikke tage med på hyttetur, jeg kunne ikke arbejde om aftenen, medmindre de kom hjem til mig, jeg kunne ikke tag med en aften i biffen osv. Stod med alt selv, og blev faktisk pænt ensom.. men nu er jeg jo ikke alene mere, og det går meget bedre. 🙂

ja,
det betyder faktisk rigtig meget det sociale og øv at det startede sådan for dig 😕

men et godt bagland, for der vil helt sikkert komme aftener hvor det ikke er fordelagtigt at være alene med et barn…

hvis det er en linie hvor der er mange hold, kan du måske komme ind på et hold hvor folk er lidt ældre..?
det er jeg nemlig kommet og det er en stor fordel..

Går slet ikke på det studie mere. Har skiftet til pædagogseminariet i stedet for.. Men bor sammen med min kæreste nu, og han hjælper meget med Sofie, så mit sociale liv kører nu ganske fint 🙂

@MariaSJ wrote:

Jeg har godt nok ikke barn, men er studerende (2.g.).. Ønsker virkelig at få et barn og er også godt i gang med at prøve… Så jeres historier har bare bekræftet min teori om at man sagtens kan læse og være forældre! Jeg syntes der er alt for mange fordomme og “dårlige” råd om først at tage sin uddannelse… Livet er mere end bare uddannelse… har man viljestyrke og lidt hjerne kan man ALTID gøre en uddannelse færdig… Så det skal på ingen måde stå i vejen for det smukkeste i verden… et barn!

Det var bare lige min mening her fra…

Viljestyrken kan der skam være problemer med, også selvom man ikke har børn! Jeg tror altså, at du kommer til at sammenligne det at være gymnasieelev med at læse på en videregående uddannelse – det er ikke for at snobbe, det her, men det er slet ikke det samme!

Viljestyrke og hjerne er helt fint, hvis man skal læse 20 siders dansk til på mandag og ellers bare sørge for at passe sin skole – det er lidt noget andet, når ingen fraværsprotokoller afholder dig fra at blive hjemme, når du selv skal planlægge, søge litteratur til og få skrevet adskillige opgaver om året, sideløbende med skriftlige og mundtlige eksaminer på universitetet (sådan er det på mit uddannelsessted, nok anderledes andre steder). Livet er ganske rigtigt andet og mere end uddannelse, men uddannelse giver dig mulighed for at lave det, der gør dig glad og for at tjene nogle penge, hvad der gør familielivet en hel del lettere. Du kan ikke skille det ad på den måde, som du gør, så vi har absolut ikke bevst din teori. Den er blevet sandsynliggjort, men afhænger af at væld af faktorer, som man nok lige skal gøre sig klart, inden man smider pillerne.

Jeg læser selv på 5. semester og planlægger øgle, men har altså ingen fantasier om, at det bliver nemt og helt op til min egen viljestyrke og hjerne – det bliver i lige så høj grad op til en sød kæreste (der kommer til at passe meget barn i eksamensperioderne), pasningsvenlige fforældre og svigerforældre, søde studiekammerater, der er villige til at lægge møder, så jeg kan være med – samt et barn, der ikke er så sygt eller krævende, at jeg bliver nødt til at melde fra til eksaminer og tage fag om. Heldigvis har jeg alt ovenstående (bortset fra barnet, altså ;-), så jeg tænker at det kommer til at gå. Og alligevel har jeg en plan B, fordi man ikke kan regne med, at alting er så enkelt, som det ser ud.

Jeg har lige færdiggjort min kandidatuddannelse på uni. Jeg har læst bachelor med 1 barn på armen og kandidat med 2 børn. Jeg er i forvejen struktureret og meget akademisk, men synes ungerne har været med til at sætte min læsning i system forstået sådan, at de har hjulpet med at få mig til at indse, at der er mere i verden end uddannelse. Jeg har beholdt mit høje karakterniveau, og jeg har været mere til undervisning end de fleste andre. JEg har læst ALT pensum 2 gange (for det har jeg altid gjort), og prikken over I’et er, at jeg har færdiggjort min uddannelse på et helt år under normeringen.
For mig har børnene ikke været en ulempe.

@mor_til_Oscar wrote:

@Snulle wrote:

Jeg har lige færdiggjort min kandidatuddannelse på uni. Jeg har læst bachelor med 1 barn på armen og kandidat med 2 børn. Jeg er i forvejen struktureret og meget akademisk, men synes ungerne har været med til at sætte min læsning i system forstået sådan, at de har hjulpet med at få mig til at indse, at der er mere i verden end uddannelse. Jeg har beholdt mit høje karakterniveau, og jeg har været mere til undervisning end de fleste andre. JEg har læst ALT pensum 2 gange (for det har jeg altid gjort), og prikken over I’et er, at jeg har færdiggjort min uddannelse på et helt år under normeringen.
For mig har børnene ikke været en ulempe.

du er sq da lidt sej Snulle 😀 jeg tager Hatten af

Er der virkeligt stadigvæk folk der går med hat?! Troede kun det var de kongelige 😆

Men tak 😳