Det med veninder/venner og familie.

Nu kom jeg til at sidde og tænke piger. Og jeg kan mærke det så småååt ulmer dybest nede i mig. For jeg er fakatalt ved at være rigtig godt træt af jeg konstant føler mig ned prioriteret . Jeg ved ikk om jeg selv får skabt den følelse, noget af den gør jeg nu nok. Ingen tvivl der.

Men jeg må ærligt tilstå at jeg pt føler nogle mennesker i mit liv fortjener sparket. På det sidste har jeg skubbet dem væk, og det er i og for sig min helt egen skyld, men jeg har virkelig ikk følt de har bidraget med noget konstruktivt i mit liv. Jeg er træt er pis dårlige undskyldninger konstant og om igen. Og jeg magter det simpelthen ikk længere. Man kan advare folk allerede 6 måneder forinden der er noget man gerne vil have folk med til, og allerede der starter undskyldningerne gud dødme. Fair nok ikk at kunne fred være med det, men når det er HVER gang man får hældt vand i ørene. jah så gider man ikk det længere, og så jeg faktisk rigtig dumt indbygget, jeg trækker på skulderne lukker mig inde, og finder på noget andet. Og det skal selvfølgelig altid være fra dem man har sat sin lid til man får det hak. Dælme typisk.

Noget andet er så når man har en aftale med en person og man så på selve dagen ikk kan få fat på vedkommende, og man har stadig ikk hørt noget ugen efter ! Jøsses. Der var man da lige heldig en anden trådte til. :love:

Selvfølgelig har jeg folk jeg ved bakker mig op, og jeg ved der også er veninder der elsker mig. det er ikk nær det.

Det jeg nok har brug for det er at høre jeg ikk er helt alene om at have det sådan her en gang i mellem ? Jeg er egentlig ikk ked af det, lige nu er jeg lettere indebrændt, føler mig svigtet og trampet på. Og noget af det er nok ikk retfærdigt, noget af det er helt sikkert min indebrændte frustrationer. men alligevel.

Er jeg den eneste som til tider har det sådan ? Og jah lige et alt muligt ingenting indlæg fra mig her i de sene aften timer 🙂