Det pisser mig af, at jeg irriterer mig så meget over dét!!

Men det gør det altså bare, og det må jeg så lære at leve med!

Men børn der lusker, hvisker og sådan noget… Hvor KAN jeg bare mærke, at blodtrykket stiger, når det sker!

HVORfor kan børn ikke bare lege sødt sammen ALLE sammen?

Havde lige en episode med nabopigen, som kom for at lege med Natascha. De går så alle 4 ud i fælleshaven og leger, imens jeg går op og lægger mig efter en lang dag med fødselsdagsgæster og alt for mange varmegrader…

Så hvisker M til Isabella, og Natascha føler sig udenfor. Kl. er ved at nærme sig spisetid, og jeg siger, at jeg synes det er tid til, at mine kommer ind nu, og at de må sige farvel. Spørger dem alle, om det er så nødvendigt, at hviske tiske med hinanden, når man nu leger allesammen…? Og det sagde de alle nej til.

Der går max 5 minutter, og M står i køkkenvinduet og spørger efter Isabella.
Jeg er midt i at sætte i opvaskeren, og M vil have Isabella med ud.
Det siger jeg nej til, og siger at hun kan spørge hende her 🙂

Så kunne M søreme ikke huske hvad det var hun ville sige til Isabella… Og efter en laaang pause, kom hun i tanker om det, og spurgte så mig, om Isabella måtte spise med hos hende til aften.

Så M forstod åbenbart ikke hvad jeg spurgte om tidligere… Årh ha, jeg kan bare ikke ha det!! Og skulle bare lige ha lidt luft… 🙂