Dét sker i Fantasia!

Helios og Dunner!
-på eventyr!

“Vi kan magte hele verden, men ikke hver for sig!”
Dette var Dunner’s kloge ord til Helios, da Helios ville prøve at finde Fantasia.

Helios var en rar lille fyr, på 16 år. Hans eneste og næreste ven, var Dunner.
Helios levede meget i fantasien… Der kunne han jo selv lave en verden, som var på hans måde.
Dunner var en usynlig ven, han fandtes kun i fantasien, altså i drømmeland.

Helios og Dunner havde stort set, været alt igennem sammen, men en skønne dag, tog den meget unge fyr mod til sig, og sagde farvel til Dunner. Han ville rejse ud i den store verden, og prøve at finde Fantasia.

Der var en stor sorg, i hele Drømmeland. Dunner begyndte straks at blive brun, ligesom når en fersken, begynder at blive gammel. For Dunner var en fersken.
Hans eneste ord til Helios var: “Vi kan magte hele verden, men ikke hver for sig”.
Disse kloge ord, gjorde vores brave fyr ret trist… Han valgte at pakke Dunner ned i sin taske, sammen med et kort, kompas, madpakke, fantasien og en 1½ l. colaflaske plus Avril Lavigne, i tilfældet af, at han skulle forklæde sig, eller forkæles!

Sammen drog de ud i verdenen. De lod intet blive tilbage, de kunne jo få brug for både kærlighed, frygt, sorg og tårere.
De tog den første tømmerflåde, til et stort land, hvor alle folk var sorte.. Helios blev forfærdelig nysgerrig, og spurgte den første mand han mødte; “Hvorfor er alle mennesker sorte her??”
Manden kiggede underligt på Helios, som om han troede at Helios var dum, hvortil han svarede; “Fordi solen bager på os hele tiden!”.
Helios synes det var et underligt svar, og da han ikke ville være sort som kul, pakkede han sig ind i 70 lag tøj.
Helios og Dunner svedte som aldrig før, de havde gået mange kilometer, og havde tabt mange kilo. De var ikke andet end skind og ben nu.

Heldigvis kom de til et sted hvor der var minus 9000 grader, og der gik store bjørne, som var klædt i hvidt. Dunner elskede sneen, så de blev der et par dage, indtil der kom en meget stor og farlig eskimo, på knap 1. meter.
Han stod med noget gult sne i hånden, og tvang Dunner til at spise det.
Pludselig var eskimoen væk, som ved et trylleslag. Da de kiggede ned i jorden igen, lå der en motorsav, den tog de med.
Dunner var blevet dårlig af den sne, han vidste ikke hvad det var, men fortalte bare Helios, at han aldrig skulle spise gult sne.

De rejste videre.
De fløj fordi månen, og tog sig en “ud af kroppen” -oplevelse. De ville se, hvordan det så ud, når man fløj forbi månen.
De så sig selv, Helios sort som kul, med en sort kugle mellem benene!
Endelig landede de… De var kommet til et sted, der blev kaldt Beverly Hills.

Det var så fascinerende det hele, store huse, kønne mennesker.!
Der havde de ikke tid til at være, trods det var ligesom paradis.
Helios ville absolut til Fantasia.

Så de tog den lange jernhest, der faktisk kun var 5 cm lang og 1 cm bred.
De red ud på sletten… mod solnedgangen…
Pludselig så de noget meget mærkelig noget…det var brunt og koldt…
De smed det op i tasken, men det skulle de aldrig ha haft gjort…
Pludselig slog der et lyn ned i Helios, og der gik straks et lys op for Dunner.

De havde taget en muldvarpelort fra istiden af. Dunner ville gerne have haft en giraflort fra jerntiden af, men de kunne ikke finde en eneste lort. Så de tog en pink stjerne og lidt stjernedrys med sig i stedet.

Digt selv videre 😀
(Det er skrevet for 5-6 år siden, så tag jer ikke af tyrkfjel!)