Min mor kom hjem fra arbejde i dag, og fortalte at hendes veninde/kollegas fætter lige var blevet far. Han og kæresten var gået fra hinanden for noget tid siden, og hun boede nu alene. Forleden havde hun det lidt mærkeligt i maven, og gik derfor til lægen. Han mente, det bare var lidt maveonder, og at det ville gå over af sig selv…
Om natten føler hun så, at hun bare skal ud og sk*de, og går derfor på toilettet. Men idet hun presser, føder hun et barn på ca. 3500g…
Hun er i totalt chok, og barnet er blåt, så hun lægger det på badeværelsesgulvet med en t-shirt over, da hun tror det er dødfødt. Hun få samlet sig og tilkalder en ambulance. Redderne kommer, og finder barnet, der viser sig at være i live.
Hun har INGEN mistanke eller symptomer haft, og man har ikke kunnet se det på hende.
Synes det lyder som en helt vild “vandrerhistorie”, men det passer 100%. Også at hun ingen smerter havde. Det er jo helt vildt. Det må godt nok være syret pludselig at stå med sådan et kæmpe ansvar fra den ene dag til den anden.
Troede først, min mor var fuld af løgn, men det passede åbenbart, så det er ikke bare noget, jeg bilder jer ind.
Hmm, ville bare lige dele det med jer, for synes selv, det er helt utroligt.
Glædelig jul…