Fora Uddannelse og arbejde Dilemma – jobsøgning.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5365140
    Anonym
    20369 Indlæg

    Hejsa

    Jeg er i lidt af et dilemma. Sendte 3 ansøgninger i fredags, og blev ringet op idag fra det ene sted, at de vil se mig til samtale på onsdag kl. 13.

    Egentlig havde jeg bestemt mig for, at jeg ville fortælle at jeg er i barnløshedsbehandling, men nu er jeg alligevel kommet i tvivl.

    Det er jo kun mig selv det går ud over, hvis jeg fortælle det. For så er jeg næsten sikker på ikke at få jobbet, eller også får jeg tilbudt noget vikar-halløj i nogle få måneder ad gangen. Jeg har ikke pligt til at fortælle dem noget, og de må ikke spørge, så det er faktisk dumt at jeg vil fortælle det.

    Men jeg vil have så dårlig samvittighed, hvis de gav mig jobbet, og jeg så bliver gravid lige efter. Men som sagt, er det kun mig selv det går ud over. Som Lars siger, så holder andre mennesker jo ikke op med at gå i seng sammen, bare fordi de lige har skiftet job. Så andre kan jo også blive gravide lige efter.

    Hvad ville I gøre?

    Tina

    #6276890
    Annamor
    1793 Indlæg

    Kære Tina

    Hvis det var mig selv der var tale om, så ville jeg ikke gøre det.
    Sagt på en anden måde, jeg har nemt ved at blive gravid, og derfor ville jeg ikke vælge at blive det lige når jeg var startet på et nyt arbejde, det ville jeg synes var en skidt start. Både for mig og for dem.

    Men nu er det jo dig vi taler om, du som har kæmpet så mange år og har været igennem så megen sorg og tab, i kampen om at få lov til en dag at holde et barn i dine arme 🙁
    Jeg er sikker på at INGEN som kender din historie, ville løfte et øjenbryn ved tanken om at du holdt dine babyplaner for dig selv. Tror endda din arbejdsplads villle være forstående, set fra et rent menneskeligt synspunkt.
    Du kan med sindsro fortsætte din behandling, det er dit højeste ønske at få et barn, og det skal ikke udsættes bare fordi du nu får et nyt arbejde. Faktisk så får din nye arbejdsplads jo på sigt en langt bedre medarbejder, når nu du bliver mor, og får lidt ro i sjælen. Så det er en win-win situation 😉

    Men jo, det er klogt af dit at holde for dig selv. For SÅ forstående er de trods alt nok heller ikke til jobsamtalen 🙂

    #6276898
    Sapphire
    2899 Indlæg

    Jeg ville heller ikke fortælle noget om det, hvis det var mig. Det er jo ikke et krav..

    #6276899
    Anonym
    20369 Indlæg

    Hej

    AAArrggghhh, jeg ved godt, jeg var dum! Fortrød det også med det samme jeg havde sagt det. Bare måden de lige kiggede på hinanden på.

    Tina

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.