-
Indlæg
-
Hej tøser!
I er simpelthen nødt til at komme med et godt råd.
Jeg aner ikke hvordan jeg skal fortælle min mor, at hun skal være mormor.
Jeg har været meget tæt knyttet til min mor, da vi fik det rigtig hårdt efter vi flyttede fra min far. Jeg har altid været min mors et og alt, og omvendt.For ½ år siden kom Martin så ind i mit liv.. Nu er han den som er mig nærmest nu. Han ved alt om mig, og der er ingen hemmeligheder. Derfor er min mor blevet skubbet ud på sidelinien. Men hun har også selv valgt det! -Gider ikke lige uddybe det.
Hvis hun bliver vred og siger hun ikke vil have jeg skal bo hjemme mere, hvad skal jeg så svare? -Er hun overhovedet i sin gode ret til det?
En anden ting er min far.. Jeg har ingen kontakt med ham, da han har et misbrug. Eller det havde han ihverfald, sidst jeg havde kontakt med ham.
Sidst jeg så ham er over 2 år siden, men jeg ved han ønsker kontakt.
Bør jeg fortælle ham at han skal være morfar? -Føler jeg står med et ben i hver lejr.. Jeg vil ikke have min far i mit liv, da han har såret mig forfærdeligt meget, men jeg har brug for støtte, og det ved jeg at han vil give mig.Min kærestes mor, altså min svigermor, ved jeg nok skal støtte os fuldt ud, og det er virkelig dejligt.
Hjælp! Gode råd ønskes!
puha den er lidt svær.
men din mor kan godt sige hun ikke vil have dig boende hjemme mere, men hun er økonomisk ansvarligt ove for dig med husleje til du er 18 år. (min kollega har lige være det ved hendes datter) men mon ikke i bare skal sidde jer ned og snakke om det, de fleste blive jo vildt glade og hjælper så godt de kan, så tag ikke sorgene på forskud. og med hensyn til din far så er det jo noget du må gøre op med dig selv, men folk kan forandre sig til det bedre. puha blev lidt langt.Puha den er svær… Synes ikke din mor kan bestemme om i må bo sammen eller ej, men hun har alligevel noget at sige da du er under 18…. Svært.
Håber at hun tager det pænt og at i kan få en voksen og seriøs snak hvis hun bliver sur.Hvad angår din far så ville jeg ikke fortælle ham det. Jeg har selv ringe kontakt med min far og han skal ikke vide det når jeg bliver gravid eller hvad der ellers sker i mit liv.
Håber at det var til lidt hjælp…
puha det er noget være noget det der…
jeg ville ønske jeg kunne komme med et godt råd til dig men tror ikke jeg kan udtale mig og give en mening når man ikke kender halvdelen af historien..
men efter hvad du har skrevet der ville jeg være åben og fortælle min mor det lige ud og tror næppe på hun vil smide dig ud hjemme fra.
men ikke for at forskrække dig men alt kan jo ske endnu da du ikke er så langt henne endnu så måske du skulle vente til efter 12 uge med og sige noget da chancen for at abortere er størst i starten.men det er min mening..
held og lykke med det
20369 IndlægJeg ville vente lidt endnu, hvis jeg var dig. Du er jo ikke ret langt henne…
Men nu er det jo mors dag på søndag. 😉 Så der kan du jo lave et gavekort til hende, på et barnebarn, og skrive at det forventes leveret omkring den og den dato… Noget i den stil lavede jeg til min mor, da jeg skulle have Cecilie. Hun har kortet endnu, og Cecilie er snart 5½ år. 🙂
Om hun har “ret” til at smide dig ud, ved jeg ikke. Altså hun har jo forsørgelsespligt over dig, til du bliver 18 år… Så smider hun dig ud, må du gå på kommunen og klage din nød, og sige at din mor har smidt dig ud… Men når nu du er gravid, ved jeg ikke hvad de vil gøre.
Min mor er stærkt hørehæmmet, så jeg skrev en sms til hende om at hun skulle være mormor.. Den 1 gang blev hun meget overrasket, men hun sagde kun tillykke til mig.. Hun blev også meget overrasket denne gang, men det gjore vi alle vist. Jeg har ikke set min far længe og han er alkoholiker, men vil ikke selv erkende det. da jeg blev gravid 1. gang, blev han sur og sagde at jeg ikke skulle spilde mit liv på et barn nu og om jeg ikke heller skulle få mig en uddannelse. Da jeg så mistede det, sagde han bare, at det var jo godt nok!!. Så han har ikke set sofie og han ved vist heller ikke at jeg er gravid igen. Jeg har kun fået opbakning fra resten af min familie..
Jeg har lært at leve uden han, jeg ønsker ikke han skal såre sofie og oste pops som han har mig…knus
Min kærestes løsning er at vente til efter 12 uge, da hun så ikke kan ” tvinge” mig til en abort.
Ikke at det er en mulighed i mine øjne.der er vist ikke nogen anden udvej end bare at fortælle hende at hun skal være mormor, og så afvente hendes reaktion, og tage tage den derfra, men jeg er da sikker på at hun bliver glad, og så kan i måske begynde at snakke meget samen igen, om den lille baby og alt hvad man kan forvente.
mht. din far sys jeg du skal sige det, så ved han det i det mindste, det betyder jo ikke at i skal snakke sammen bare fordi han nu skal være morfar, men så viser du ansvar og modenhed, hvilket det lyder som om han ikke selv har gjort.
og går det helt galt har du jo altid svigermor, det er jo en dejlig ting.
og forresten tillykke med din lille baby
knus
Når du nu har sådan et dejligt forhold med din mor, så ville jeg klart fortælle hende det. Men jeg ville vente til jeg var en del længere henne… som en anden skrev, så er der jo stadig risiko for du taber baby.
Nu ved jeg godt det ikke har noget med dit spørgsmål at gøre, men har du og kæresten planer om at flytte sammen inden barnet bliver født eller ??
Det er egentlig lidt fjollet.. For nogle uger siden spurgte hun om jeg var gravid, fordi jeg havde kvalme og var utilpas, men der var jeg helt overbevist om at jeg ikke var, så selvfølgelig svarede jeg nej.
Men hun spurgte bare så stille og roligt.. Ingen panik eller noget.
Ihh, det er så svært.. Men jeg skal snart sige det. Specielt fordi vi skal på ferie sammen i starten af August, og der vil man jo kunne se det.Synes du skal vente til du er længere henne med at sige det til din mor. Se hellere at få ringet til din læge, hvis ikke du allerede har gjort det selvfølgelig.
Tillykke med maven!
Tror ikke din mor smider dig ud, tror bare hun bliver overrasket og lige skal vænne sig til det.
Knus Cecilie
@Kirsa05 wrote:
Når du nu har sådan et dejligt forhold med din mor, så ville jeg klart fortælle hende det. Men jeg ville vente til jeg var en del længere henne… som en anden skrev, så er der jo stadig risiko for du taber baby.
Nu ved jeg godt det ikke har noget med dit spørgsmål at gøre, men har du og kæresten planer om at flytte sammen inden barnet bliver født eller ??
Ja, selvfølgelig 😉
Hvis alt går efter planen, så har vi en lejlighed pr. 15/10, og hvis vi er heldige så før.
Han bor næsten hos mig og min mor nu.. Han har ihvertfald ikke været hjemme i et par uger.
Han har også et ret tæt forhold til min mor, så han er også ret bekymret for hendes reaktion.det kan godt blive lidt svært at gemme da du jo bor hjemme hos hende, og de fleste mødre kan bare fornemme sådan noget, men når hun nub har spurgt dig om det stille og roligt sker der jo nok heller ikke noget. og så kan hun ikke tvinge dig til en abort selvom du er under 18. det kan være hun bliver helt vild i varmen.
Jeg synes da du skal fortælle det på mors dag 😉
HVIS hun nu synes at det ikke er verdens bedste nyhed, er jeg sikker på at det bliver endnu værre ved at vente til efter 12. uge… Så vil hun nok føle sig mere forrådt og tilsidesat.. At du ikke indvier hende i dit liv.
Gør det til en positiv ting, og tag den derfra… Du ER jo ung, så måske hun ikke bliver ellevild, men slaget formildes nok af at få det at vide nu.. og så på mors dag 🙂Mht. din far, så vile jeg nok vente til efter de 12 uger, med at fortælle det. Hvis han ikke er i dit liv, er der ingen grund til at indvie ham i det, mere end højst nødvendigt.. Nu ved jeg ikke hvad han har gjort, men hvis det er SÅ forfærdeligt som du siger, så gør ham klart at du ikke ønsker han leger “morfar”, men blot synes han har ret til at vide det.. Støtte kan du få mange andre steder fra.. såsom din svigermor, mødrehjælpen, kæresten, venner, og evt. din mor 😉
held og lykke med det!
Kram Heidi
Hvor i kbh kommer du fra??
Jeg blev også gravid da jeg boede hjemme, og i Lyngby taarbæk kommune er man berettiget til de skal hjælpe en med en lejlighed inden baby kommer ud + hvis de ikke kan skaffe noget stort nok til at starte med, så skal de have skaffet en lejlighed der er stor nok til de antal personer man er, inden barnet bliver 1 år.
Jeg var onkring 20 uge da jeg fik min lejlighed. Men da min mand ( den gang kæreste) ikke var fra samme kommune kunne de “kun” skaffe mig en lejlighed. Men han var selvfølgelig velkommen til at flytte ind sammen med mig. Så jeg fik en 2 værelses på min fødselsdagg ( dejlig gave ikke… ;0) )
Da han så flyttede ind sammen med mig, kom han jo til at blive beboer i lyngby taarbæk kommune, og derved havde de nu pligt til at skaffe os minimum en 3 værelses lejlighed inden Kirsa blev 1 år.
Da Kirsa var 4 mdr gammel, fik vi en 4 værelses lejlighed tilbudt, og den sagde vi selvfølgelig ja tak til.Har du kontaktet din læge??
Når nu i alle bor sammen hjemme hos din mor + hun allerede har spurgt om du er gravid ( og det virker til hun tog det meget stille og roligt) ville jeg ikke være nervøs for at fortælle hende i ventede jer. Men jeg ville stadig vente til jeg var længere henne med at fortælle hende det.
Da jeg blev gravid 1 gang, fortalte vi mine forældre det med det samme… desværre havde jeg en SA, og måtte så igen til at fortælle vi ikke var gravide meree.
Så næste gang jeg blev gravid, ventede jeg til jeg var over de 12 uger… så følte jeg selv det var mere sikkert at fortælle det.Håber i finder ud af det.
Knus
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.