En lille fighter….

Ja nu kommer der en lille historie om hvad der os kan ske når man er i behandling.

Jeg blev den 4/4 insemineret og dagene op til testdag kunne jeg selv teste svag positiv. Dagen for blodprøve kom og jeg fik afvide at den kun var på 2 altså negativ.

Da jeg havde fået cyclogest gik der omkring 4 dage og jeg fik min mens som dog var meget mærkelig. Jeg starter på puregon på 3. dagen, efter aftale med Trianglen og kommer til scanning på 9 dagen hvor eg bliver aflyst pga cyster og folikler fra sidste cyklus. Jeg skulle i denne cyklus, osse igennem en HSG da jeg nu havde været igennem 4 iui forsøg som ikke ville lykkes, og da min datter blev til i 1. forsøg, synes Trianglen at det var mærkeligt at det ikke ville lykkes.
Da jeg var på 12. dagen kom jeg til HSG, som kunne konstatere at jeg har en lukket æggeleder og nogle ujævnheder på livmoderen, som de mener kan skyldes mit akutte kejsersnit.
Jeg får en aftale med Trianglen om at vi skal komme til samtale i går mandag, om videre behandling.
Jøgen scanner mig og konstatere at jeg bare kan starte på næsespary med henblik på IVF. Jeg tog det første “skud” i går da jeg kom hjem og har taget det de 3 gange om dagen som jørgen sagde til mig.
Imorgens lod jeg min intution løbe af med mig, jeg gik i netto og købte en graviditetstest, da jeg de sidste dage har haft en smule mistanke, men har skudt det væk, da sidste IUI jo var negativt, og jeg ikke har haft sex med min mand siden.
Da jeg kom hjem for netto tog jeg testen som var BRAGENDE POSITIV, total forvirring.
Jeg skynder mig at ringe til klinikken som ber mig om at komme ud og få taget en blodprøve. Efter et par timers ventetid ringer de til mig og siger at den altså er ret høj nemlig på 11069!!!!!!!
De siger dog at de ikke vil scanne mig før jeg har fået taget en ny blodprøve på torsdag.
Jeg er vildt forvirret og ved ikke hvad jeg skal tror, så i desparation for at få et svar ringer jeg til scanningsjordmoderen som heldigvis har tid til at se mig her til aften.
Jeg er nu lige kommet hjem og er da blevet lidt klogere….
Der er et levende foster med blikkende hjerte, men hun kunne ikke 100 % sige hvor det sidder, men mente at den var god nok……
Jeg er bare så forvirret, ked, bange, glad, jeg ved virkelig ikke hvilket ben jeg skal stå på…

Jeg må jo nok ringe til klinikken i morgen og høre hvad der ny skal ske. De mystiske er at jørgen jo scannede mig i går og sagde han intet kunne se, men han kiggede jo heller ikke efter det. Og hende der scannede mig her til aften var ret lang tid om at finde det. Men hvis den er god nok må man da sige at det er en lille figther, som holder fast med næb og klør.

Piger støt mig lige nu jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal tror.

KH En MEGET Forvirret Anita