Hej allesammen
Tænkte om der lige var en der ville være sød at hjælpe mig med at oversætte denne tekst til engelsk?
Vold i parkerne
Han havde altid frygtet denne situation. Han havde ofte haft mareridt, hvor han havde set sig selv som formand for en eller anden forening. Og nu var det sket.
Han var blevet ophidset på mødet og havde sagt sin mening. Resultatet var selvfølgelig blevet, som man kunne have forventet. Da valget af den nye bestyrelse begyndte, var der straks én, der havde foreslået ham, og så var han blevet valgt.
Han tog sig sammen og begyndte: >>Vores forening har ikke haft det let. Medlemstallet er faldet, og vi er derfor nået til det punkt, hvor noget må gøres. Men jeg tror, vi kan være enige om én ting: denne forening er dannet for at forhindre vold mod ænderne i vore parker, og denne vold er ikke blevet standset endnu. Vi har gjort fremskridt, men ænderne behøver os stadig<<.