Har gået længe og tænkt over navne til lille-pigen. Vil ikke fortælle navnet til familie og venner før jeg i hvert fald har født, for at se om det lige “passer” 🙂
Men har så alligevel snakket med 2 veninder om navnet, da det er lidt specielt, og vil gerne høre andres mening, selvom det jo er mig der bestemmer 🙂
Navnet er Alma-Joanna.
Kan rigtig godt lide begge navne. Og vil gerne have et navn, som alle ikke hedder og gerne 2 med bindestreg. Så derfor satte jeg dem sammen, og er bare blevet mere og mere forelsket i navnet.
Har en liste med de navne jeg har tænkt på, og da min ene veninde kikkede på den igår, sagde hun som det første: Det er bare ikke Alma-Joanna vel.
Og da jeg fortalte min anden veninde det i sidste uge, kikkede hun bare med åben mund og sagde, at det var børnemishandling.
Det kan jo være jeg alligevel vælger et andet navn når jeg har født, men er helt kommet i tvivl, om det virkelig er synd at kalde hende det. Eller skal hun “bare” hedde Joanna, som jeg bedst kan lide…?
Vil du ikke nok give din mening…? 🙂
Malene