Sofia har i den sidste uges tid haft noget underligt udslet på kinder og hage. Det ser ikke ud til hverken at klø eller gøre ondt på hende, men det er meget tørt og sådan lidt sandpapirs-agtigt at røre ved. Det kan se meget tilforladeligt ud om morgenen når hun vågner, men så blusser det typisk op i løbet af eftermiddagen/aftenen.
Min SP har desværre ikke tid til at komme og kigge på det i denne uge, og jeg kan først få en tid hos lægen på mandag – så ville da lige høre jer kloge piger ad, om I skulle have et bud på hvad det kunne være?
Jeg smører det med noget Locobase, som min SP anbefalede mig at gøre. Det hjælper lidt på det, men det vender altid tilbage i samme grad.

Det skal lige siges at det i går var endnu værre end på dette billede. 🙁