-
Indlæg
-
Både og. For bare 5 år siden drømte jeg om at skulle være på universitetet nu og læse jura, men sådan blev det ikke. Engang i februar 2004 trådte prinsen på den hvide hest lige pludselig ud på gulvet på et diskotek i Lloret de Mar, og lige siden har vi været sammen.
Lige siden da har jeg fået jeg den røde hue, venter nu barn sammen med kæresten og vi har en hyggelig lille andelslejlighed i København.
Mange var skeptiske over at vi skulle være forældre allerede nu (jeg er 19, han 26), men kærligheden har ingen alder, og ingen skal stå i vejen for ens lykke.
Hvis jeg fik valget om at lave noget af det om ville jeg ikke fortryde noget af det. Elsker mit liv som det er, og starter uddannelse til februar 2008 😀Ja, mit liv er faktisk som jeg havde regnet med det ville blive – jeg er tæt på færdig med min uddannelse til psykolog, jeg er gift med den skønneste mand nogensinde (bare ærgerligt tøser – jeg fik ham *hæhæhæ*), jeg har en fantastisk og kærlig søn som snart skal være storebror, vi bor i et rigtig dejligt hus hvor vi føler os 100% hjemme, økonomien er rimelig sund forstået som at vi hverken har i overflod eller mangler noget og sidst men ikke mindst er jeg rigtig tilfreds med min hverdag og mine fremtidsudsigter. Det eneste jeg IKKE havde troet er, at det allerede ville være sådan i en alder af 24år. Havde troet jeg blev op i 30’erne før jeg var gift, uddannet og med børn. Er rigtig glad for at have opnået så meget på så kort tid med så stor succes, for det giver altså en helt vidunderlig glæde for livet og tro på sig selv.
Havde regnet med at jeg ville være gift nu og så muligvis vente mit første barn, mens jeg var igang med uddannelse.
Er så kun uddannelsen der er sand, for Anita fik jeg jo før alt det og er ikke gift endnu, har ikke en gang en kæreste. Men det meste er fint nok, bortset fra at jeg gerne vil have en kæreste i det mindste, men det må jo bare vente lidt endnu.Mit liv er ikke som jeg forstillede mig det. Jeg har altid tænkt på uddannelse først, børn+ familie bagefter.. Men men men ser ud til jeg må gøre det i omvendt rækkefølge.. ville ikke bytte mit liv væk for nogetsomheslt og har heller ikke fortrudt at det blev som det blev.. Jeg er sammen med manden jeg elsker
Jeg må indrømme at jeg aldrig havde drømt om at jeg havde nået så meget i mit korte liv..
Er 22 år, gift, stort hus med have, bil, hund og nu snart en lille ny. Er uddannet Administrationsøkonom (mangler dog jobbet men hvem vil have en gravid, så det bliver efter barslen) Min mand sammen alder, uddannet og godt job..
Men udover det positive og dejlige, har vi inden for de sidste 5 år mistet 5 af den nærmeste familie, svigermor bare 42 år, 3 bedsteforældre og morbror..
Alle meget unge..
Men jeg er tilfreds med vores liv, og selvom vi er det eneste par i vores vennekreds, så hygger vi os og de følger graviditet tæt..nej ikke helt.
jeg ville lige gøre min lederudd. færdig før der skulle komme børn, men må vente med det siste 1/2 år.men er da glad for at det bliver som det gør.
kan ikke vente på at den lille kommer (termin 27 feb.) 😆mit liv er langt fra som jeg havde drømt om.. Havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at skulle sidde som 24årig og enlig mor!! Ikke at jeg ville bytte min lille trold for noget som helst… Jeg er ikke færdig med uddannelse, lever af 1500kr om måneden nu her mens jeg er på barsel… Det køre men der er ikke plads til megen sjov og ballade… Udover det ser den lille slet ikke sin far… og har aldrig gjort det.. vi skal i retten inden for det næste stykke tid, fordi hans far trods dna test ikke vil vedkende sig.. Men jeg får det bedste ud af hvad vi har.. der er ikke er ikke andet end at prøve at holde skruen over vande *SS*
20369 IndlægJeg ved det faktisk ikke… For jeg har aldrig planlagt mit liv på den måde, og tænkt, at når jeg er 24 er jeg der og der og har det og det, osv. Jo, da jeg var noget yngre, men mest i sjov. Aldrig for alvor…
Nej mit liv er ikke som jeg havde håbet på skal ha barn om ca 7 uger og skal være alene med det. er 23 år gammel og har ikke nogen uddanelse. Føler mig en hel del alene og ville ønske jeg havde en at dele det med, ikke fordi babyens far ikke er meget interesseret og vil vide hvad der sker men bare det at ha en at putte med og holde om, nu alt er så svært ville ha gjort det hele meget nemmere.
Brokker mig skam ikke for glæder mig til den lille kommer.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.