-
ForfatterIndlæg
-
6. januar 2008 kl. 8:22 #5368802
Wendla
2296 IndlægEller er du bedre end mig? Eller er vi alle lige?
Ja, hvad er livet? Husk vi kun har et af det, men kan skabe og have ansvar for flere. Hvad giver et menneske ret til at frarøve et andets menneskes liv? Vi har alle været børn engang, og de fleste forældre har kæmpet for og glædet sig til at vores lille liv skulle komme til verden. Vi har ligget helt nøgne og spæde op af vored mors krop og kigget trygt på hende, og tænkt at her hører jeg til, hvorefter vi så har lagt os til hvile. Ingen har ret til at udryde det liv, for det liv er blevet skabt med henblik på at det skal leve, og vokse op, og blive til et menneske der kan skabe endnu mere kærlighed, og gøre verden til et bedre sted at leve i.
Nogen gange kan vi tvivle på at vores forældre elsker os, men når vores forældre gør os uret, er det i steder en frustration og en skuffelse over dem selv, eller den lille ting vi alle kender fra barns ben: Viljen. Vi vil have vores vilje, og får vi den ikke, så bliver vi skuffede, vrede og kede af det.
Det er så få ting vi kan gøre, for at gøre hinanden glade. Hvorfor rejser de unge piger og fyre sig ikke i bussen, når der kommer en ældre mand der knap kan holde balancen i bussen? Hvorfor bliver de selv samme mennesker siddende, når en ældre dame med ilt flaske står sammenpresset op ad vinduerne, og hænger i en af stropperne som en pølse. Hvorfor skal de unge mennesker være så egoistiske, og tro at deres lille luxuslegme har mere ret til hvile, end den slidte krop?
Hvorfor ødelægger vi ting for hinanden? En ung mand har sparret og sparret for at få råd til sin drømme bil. Han har boet billigt, gået i det samme slidte tøj i flere år, og har arbejdet aften efter aften som tankpasser på en tankstation, hvor han har måttet tage imod ubehøvlede kunders nedværdigelser. Endelig får han hans drømmebil. Han er glad for den, passer den, plejer den og viser den stolt frem til vennerne. Hvorfor mener nogen at de har ret til at ødelægge denne bil, når den unge mand har arbejdet så hårdt for den? Muligt at forsikringsselskabet dækker, men det vil aldrig blive den samme bil, som den unge mand sparrede op til i flere år.
En tendens er desværre, at vi godt kan lide at hævde os. Vi vil gerne føle os mere værd end andre, men er vi det? Er et menneske der har læst på universitetet og er blevet læge, et bedre menneske, end den ældre dame der sidder i fakta og slår varer ind? Lægen har en dom for pædofili. Kassedamen har 4 børnebørn, som hun vælger at bruge alle sine penge på, selvom at pengene er meget små. Den kvinde vil hellere gå sulten i seng, så barnebarnet kan få den vinterjakke hun har udset sig til hende. Hvilket menneske vil du helst kende?
Tjek min hjemmeside: http://www.modernworld.webbyen.dk og læs mine værker. Siden opdateres løbende. Skriv gerne en hilsen, både positivt og kritisk, det er det jeg lærer af.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.