Er jeg helt galt på den?

Jeg har en søster der bor i jylland, og vi har været meget tæt. Over de seneste par år er vi gledet meget fra hinanden. Dog snakker vi fint sammen når vi så snakkes ved.

Mit ‘problem’ er at hun er barnepige for 17millioner børn og går psyko meget op i dem. Hvis jeg spørger hvad hun laver er det altid noget med dem. Og det er ikke altid fedt at høre om børn som man absolut ikke har nogen relation til. Så jeg er bare SÅ træt af at høre om de børn hun passer, hele tiden. Nu er hun så blevet fadder til en af dem. Og det synes jeg et eller andet sted er lidt sært… burde faddere ikke være fra ens familie eller venner til forældrene?

Nu er jeg så meget i tvivl om jeg vil have hende til at være fadder til Jonathan…

Måske er jeg bare helt ude i hampen, for jeg ved ikke hvorfor det generer mig SÅ meget…

Hva syns i?