-
ForfatterIndlæg
-
10. februar 2008 kl. 15:01 #5370459
Metamango
958 IndlægJeg kan enten mærke hvor barnet ligger i livmoderen når jeg mærker ude på maven ellers er der et eller andet galt.
Da jeg var ved lægen i onsdags, da kunne han mærke at min livmoder nåede til halvvejs mellem navle og skamben. Han synes at den var normal i størrelsen, især når jeg er andengasgravid så kort tid efter (1 år siden jeg fødte). Han synes at livmoderen var blød og lige som den skulle være. Jeg mærkede efter og måtte give ham ret. Kunne mærke den var blød og hvor den nåede til.
I nat vågnede jeg kort for at gå på toilettet og da jeg lagde mig igen, kunne jeg mærke at jeg var hård i livmoderen. Mærkede kun i toppen af livmoderen, lige under navlen og slog det hen med at det var en plukvee, for det gjorde ikke ondt.
I dag da jeg stod op kunne jeg stadigvæk mærke at min livmoder var hård. Jeg lagde mig på ryggen og kunne straks se at jeg havde en bule mellem navle og skamben og bulen var helt hård. Den har en god håndfuldstørrelse og ligger på langs. Den var der ikke da jeg var hos lægen i onsdags, der var livmoderen helt blød fra starten og helt ned til skambenet. Og der var ihvertfald ingen bule der stak så meget op.
Jeg blev først vildt forskrækket og troede at det måske var en kæmpe blodsamling (jeg bløder en del siden uge 12 og sygehuset mener at det skyldes at jeg har en lavtsiddende moderkage).
Jeg er kun hård hvor den bule siddder og min livmoder er blød igen fra bulen og de par cm ned mod skambenet.
Imens jeg lå på ryggen og mærkede og trykkede, så rykkede bulen sig pludseligt længere ned mod skambenet. Jeg kunne ikke mærke eller se at den bevægede sig, men den havde helt sikkert rykket sig længere ned mod skambenet.Jeg er i dag 14+4 (andengangsgravid), men kan det virkelig passe at det er barnet der har lagt sig ind mod maveskindet, helt i toppen af livmoderen og på langs. Bulen er hård og aflang og ligger på langs i maven.
Jeg fik i torsdags konstateret at jeg har en lavtsiddende moderkage. Dvs at den næsten sidder i bunden af livmoderen. Dette kunne evt godt skyldes at barnet så søger opad i livmoderen, hvor der er mere plads. Men det er kun en forestilling jeg har.
Synes også at det er meget tidligt at jeg kan mærke barnet, hvis der altså er tale om det. I min første graviditet, kunne jeg første fornemme den lille i maven, da jeg var langt længere henne, men kan ikke huske hvor langt jeg var.
Men min livmoder er også en del større end første gang og jeg havde under min første graviditet hellere ikke en lavtsiddende moderkage.Er der nogen der har en ide om hvad det kan være? Eller har oplevet lignende?
Jeg har tydeligt kunne mærke de første tegn på liv hele den sidste uge. Det startede faktisk allerede for flere uger siden, men har i denne uge tydeligt kunne mærke bobler og strejf (ikke spark).
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.