"er min r*v stor i de her bukser?"

jeg har længe tænk over noget:
jeg går hjemme og kan klæ mig som jeg har lyst. jeg er uddannet salgsassistent og skal se pæn ud på arbejde i butik med kunde kontakt. også overfor de gamle og børn. derfor kan man jo ikke være piercet og gå i hængerøv, hættetrøjer eller have lilla hår. f.eks.

jeg går i hængerøv, dem der ikke viser underbukser!!!, har tupperet hår, piercinger (dog kun 3 synlige), og så er jeg ikke ejer af et par smarte højhælede “klick klick” sko eller støvler. jeg går ikke med makeup og smykker. kan dog godt li accesories!- gerne sjove hårspænder eller en lyserød elastik, spraglede hothips, et fint tørklæde, eller et stort plastic armbånd eller noget andet sjovt..

når jeg ser mig selv i spejlet tænker jeg at jeg er en “hip” mor, en der tør være sig selv og gå i det der føltes rigtigt. har det godt i mit tøj og syntes ikke det er pinligt eller flovt at møde op til barnedåb i hængerøv, for det er sådan jeg er. så længe jeg ikke lugter grimt eller virker ubegavet, så er jeg tilfreds. stod jeg i en butik endnu, ville jeg ikke have det godt med at betjæne en gammel mand i det her tøj. ville føle at han blev stødt, o det ønsker jeg ikke. vil ikke støde andre med mit udseende, for dte føltes ikke godt.

men
-hvad ser i når i ser mit spejlbillede?
-hvordan går du selv klædt?
-lever du efter de dr regler: “hvis du har korte ben så gå med stump bukser”, “hvis du har store bryster så brug v-hals”, “hvis du er tyk så brug lag på lag”.. osv
– tager du afstand fra hængerøv?- hvorfor?
– ligner jeg en der lugter?!
– hvad syntes du om de piger der viser g-streng på cyklen?
– hvad med hende der er dullet op og går med sin gussi taske?( staves det sådan?)
…

ikke et mig mig mig indlæg, men et interesseret indlæg om folks måde at se på andre folk på..