er så forvirret og ked af det…

hej tøzer
tja for 2 mdr. siden slog jeg op med min kæreste. vi har været sammen i 1 1/2 år, og der har været mange nedture (ved der er nogen der har fuldt lidt med når jeg har været frusteret over min daværende kæreste) vi skulle flytte sammen og jeg var virkelig glad, men i et skænderi kommer jeg til i raseri at sige jeg aldrig vil tale med ham mere, men siger med det samme at jeg ikke mener det, vi tager en snak og vi vil gerne fortsætte men så begynder han i skole, pludselig vil han ikke flytte sammen (under på skud af at han ikke vil gøre det mod min datter og jeg fordi han har hele 4 fag på hf fordi han skal lave lektier), så vil han pludselig ikke rigtig være sammen med mig mere, var kun sammen hver 3 uge, så stopper han med at skrive og han gider ikke snakke i telefon og tilsidst slår jeg op fordi jeg er så frusteret over ham, og så siger han den dag jeg slår op at han ikke ville slå op men står bare og ser på migsom om han ikke fatter hvad jeg tuder over. jeg har aldrig kunne give mig hen i mine forhold og har aldrig virkelig elsket men med ham kastede jeg mig bare ud i det, og jeg elskede ham og jeg kæmpede virkelig for at få det til at fungere men han kæmpede ikke. nu sidder jeg bare med følelsen af hvad er kærlighed når man kan elske en person så højt (og han påstod han også gjorde det samme med mig) også det bare er slut. jeg føler slet ikke jeg ved hvad kærlighed er mere, det hele er så rodet i mit hoved, føler en eller anden har rykket et tæppe væk under mig og jeg ligger på gulvet og roder fortvivlet rundt.
nogen der har været her hvor jeg er???
har brug for lidt støtte, føler lidt jeg snakker for meget om mig selv ved mine veninder og har nok brug for nogen syn på sagen som ikke kender mig og ham.