Er så ked af det :( (alkoholiker i familien)

Hvor er i bare dejlige alle sammen! Det betyder så meget at føle mig hørt, og er helt vildt rørt lige nu. 🙂

Min mor har været på besøg i dag, og jeg tog snakken med hende.
Hun har haft det meget svært det sidste år, hendes far døde sidste forår, og hendes mor har haft flere blodpropper i hjernen og er blevet meget senil, og kan ikke passe på sig selv. Og det er kun min mor der har taget sig af hende.

Så jeg fortalte hende at jeg godt ved hvor meget pres hun er under, og at jeg kan mærke på hende at det er ved at gå galt.
Talte med hende om de underlige telefonsamtaler, og hun sagde godt nok at hun ikke havde drukket endnu, men at hun havde tænkt meget på det.
Og hun havde været hos lægen for at få antabus fordi hun ikke ville drikke igen. Ved ikke helt om jeg tror på det, men nu må vi se.

Vi talte om AA møder, som hun ikke går til særlig tit længere, og hun sagde hun ville lave sine arbejdsvagter om så hun kunne gå til 2 møder om ugen.

Jeg sagde til hende at det betyder uendelig meget for mig at have hende i mit liv, men hvis hun drak, kunne hun ikke være det. Det er alt for hårdt at være vidne til, og mit barn skal ikke have en mor der hele tiden er ked og bekymret.
Men sagde også at jeg var der for hende, men at hun er nødt til at være ærlig omkring det. Hvis hun har lyst til at drikke, så sig det, i stedet for at begynde at opbygge løgne omkring det.
Hun skal ikke føle at hun behøver skamme sig over det, hun syntes det var et nederlag at hun havde de tanker. Jeg syntes det var en sejr hvis hun var ærlig omkring det, for det har altid været meget skjult.

Hun blev selvfølgelig meget rørt, men også ked af at hun påvirkede mig så meget, og hun sagde at hun godt kunne forstå de tanker jeg havde omkring hvordan det ville påvirke babyen hvis hun fortsatte.

Tja, ved ikke hvad der sker nu, men hun ville tage på alkohol ambulatoriet på mandag, og jeg håber virkelig hun mener det, især for hendes egen skyld, for hun fortjener at leve et liv uden den smerte som hendes misbrug har påført hende.

Håber at hun også kan få noget psykolog hjælp, for som flere af jer har påpeget har hun det enormt dårligt psykisk, og det bliver ikke bedre hvis hun ikke for bearbejdet de ting. Desværre har hun en læge der synes medicinering er langt bedre end samtaler…eller billigere? 🙄

Men ihvertfald mange mange tak for alle svarene… ville gerne svare jer alle sammen personligt, da i har skrevet nogle virkelig dejlige svar, men skriver et samlet tak istedet. 🙂 Knus!

@Kaffestump wrote:

Så synes jeg ærligtalt din mor burde skifte læge…

Hvis hun har det så skidt psykisk både fordi hendes far er død og mor er blevet så dårlig hun ikk kan ta vare på sig selv er der os en stor risiko for hun falder i igen…

Det har jo engang formentlig været en flugt for hende fra et eller andet at hun drak, for så følte hun ikk smerten og derfor fortsatte hun med at drikke for smerten kommer jo desværre igen når man bliver ædru.

Ja, det sagde jeg også til hende at hun skulle, hun har slet ikke fået talt noget af det igennem som er sket, og så skal hun samtidig passe på sin mor og trøste hende.

Hun sagde at hun overhovedet ikke kunne overskue det lige nu, men jeg tror jeg må skubbe lidt mere til hende så hun kan få en ordentlig læge.

@Milcas wrote:

Hvor er det godt du fik talt med hende! 🙂 Osse for din egen skyld. Tit hjælper det lidt, bare at få sat ord på, og få meldt ud til den det handler om.

Synes at det er en rigtig god ide at du beder hende være ærlig. Den eneste problematik jeg kan se i det, er at når du beder hende være ærlig, og samtidig melder ud at du ikke kan have hende i dit liv, hvis hun falder i, så KAN det være enormt svært for hende at være ærlig.

Men jeg har jo fortalt min historie og hvad der virker for os.
Selvfølgelig er jeres situation osse meget anderledes i og med at hun har været ædru så længe, og “kun” er i starten af et muligt tilbagefald. Der kan det jo måske være en god ide at presse hende lidt, ved at sætte en grænse -præcis som du gør.

Hvor er det godt hun selv er opmærksom på problemet -håber virkelig hun finder overskud til at opsøge hjælp. -For du kan jo ikke holde hende oppe alene.

Stort knus fra mig! 🙂

Ja jeg kan godt se hvad du mener med at hun måske ikke vil turde være ærlig, men det var nu også mere sådan at hvis hun går tilbage til den måde tingene var på før at jeg ikke kunne rumme det. Men at hun godt kan være ærlig omkring de følelser hun har nu.
Håber hun også forstod det på den måde.

Det er bare svært, jeg kan jo sagtens sidde og sige hvad der er godt for hende og hvordan hun skal gøre det, men jeg aner jo intet om hvor hårdt det er for hende. 🙁

Men ja hun er et dejligt menneske med et stort hjerte, hun er bare ikke særlig god til at håndtere det når hun har det psykisk dårligt, og så bedøver hun sig selv i stedet.

Det lettede meget at få det sagt, havde det også sådan at jeg ikke syntes jeg kunne være bekendt ikke at sige noget når jeg havde lagt mærke til det, det var ligesom at støtte hende i at skjule det.

Tak igen 🙂 Knus!