et nyt år truer

står ude foran depresionens dør,
kender dens gader, den leve vej, dens truende ikke eksisterende lov.
Det bimler og for mine øjne ser jeg mig selv som barn igen.
min mors nedrullede gardiner, hvor intet lys trængte igennem, ingen lyde.
mørkere end de sorte nætter, hvor hun igen åbnede op med en kærlighed der var tiltrængt, men til sidst benægtet adgang.
Genkender de utallige ansigter der engang var genkendt som venner.
Venner ?
flytte kasser, følelsen af flugt, manglende succes.
Min brors uvidende adfærd. indespæret i et hjem man aldrig lærte hvert hjørne at kende i.
Døren er kold, velkendt. ville være nemmere at gå igennem den igen.
end lære nye veje. jeg ønskede som barn at lære nye veje.
Men jeg ved ikke hvor de er, kan ikke finde dem i mørket, et glimt af lys har altid været for småt til at være vejviser. Men jeg har fulgt dem alle.
Husker min første flugt på egen hånd.
en skuffet far, der ikke ønskede det ansvar jeg tilbød ham ved min tilstedeværelse.
Mænd der gav håb om en bedre verden, men selv var fanget i løgnens net, deres lys, at redde en ensom pige.
Kold, ensom alligevel har døren været åbnet så mange gange.
altid stået på klem.
Druk, benægtelse, by tur efter bytur.
ingen drømme ingen håb.
kun en fantasi. en fantasi om en ikke eksisterende mand.
Kærlighed, så troskab. siden svigt.
en velkendt smag. som man selv har lært opskriften på.
usammenhængende tekster.
Jeg ønsker ikke længere at kende depresionens gader, dens stille lyd af vinden der vivler, for ingen steder at have, at tage hen.
dens tomme bygninger uden gardiner, ej heller lys.

Livet har for mig været som at finde en stik kontakt i mørket, i et rum man ikke kender enden på.
jeg har søgt og været faldet, og til tider falder jeg stadig.
min redning var ikke et lys, en mors kærlighed eller accept på den givende måde man ønsker sig som barn.
Min redning var en lyd, en lyd af gråd. Babygråd. og en hulken jeg genkendte som mig selv. jeg fik den aldrig eksisterende chance, og nu får hun mit liv.

Mine tanker er uendelig
min selv ynk’ ufattelig.
Men jeg leder stadig efter den stick kontakt.
og indtil da, har jeg lyden at følge.
Børne latter, gråd, søde ord som mor.

For hende vil jeg finde lyset.

Isabella 22år.
Mor til en.