Hey..
Jeg er selv en af disse “fars nye kæreste”..
Den måde vi gjorde det på var at jeg faktisk allerede fra starten mødte datteren, jeg havde dog på forhånd bedt min kæreste om at overveje en ekstra gang om han vr klar til at starte et forhold inden vi gjorde det.. Vi var nu også ret enige om at det skulle være os to, men jeg bad ham dog alligevel tænke det igennem en gang til, for som fars nye kæreste er man nød til at være lidt stor selv og tænke på barnet først.
Allerede fra dag 1 så jeg også datteren, men jeg blandede mig HEL uden om hvad der blev gjort med hensyn til sengetider og mad osv.
Jeg var altid til stede når Simon havde sin datter og ventede selv på at hun blev tryg ved mig og kom til mig. Jeg må sige dette har virket enormt godt nu, hun virker glad for mig og smiler/griner når vi ser hinanden.
Fars nye kæreste behøver ikke være en dårlig ting.. Som udgangspunkt er tonen mellem mig og modere også god, der er dog enkelte gnidninger til tider, men sådan tror jeg nu altid det vil være når far finder en ny.. Der vil sikkert være mange tanker om “reservemor” og alt sådan noget, men sådan skal det slet ikke ses.. Jeg er udemærket godt klar over det ikke er mig der er mor til barnet, og ved også at når alt kommer til alt har jeg ikke noget at skulle have sagt ang. opdragelse og sådanne ting, men jeg hjælper til i det omfang at jeg skifter ble og tøj, hjælper med bad, mad, ved sengetid.. Ikke at jeg er den der “putter” hende, men jeg hjælper til med at gøre klar til at hun skal sove. Min opfattelse er at Simon sætter pris på den hjælp han får, og han blev da også glad da han første gang så hende komme til mig.. 🙂
Håber du kan bruge min erfaring.
Sofie