Hej piger 🙂
Jeg håber nogle er jer kloge piger, kan hjælpe mig. Jeg har selvfølgelig forsøgt at finde svar på FOA’s hjemmeside, dog uden held.
Kender i noget til regler omkring afholdelse af ferie i uger med weekendvagter!?
Jeg har aldrig hørt at der skulle være nogle regler.
Min veninde og jeg er ansat i samme kommune, dog i forskellige distrikter/grupper. Jeg har lige holdt mine sidste ugers restferie – Og jeg ønskede at holde min ferie i to “lange” uger – altså to uger, hvor jeg skulle arbejde weekend(arbejder weekend hver 14. dag), jeg fik min ferie på det ønskede tidspunkt.
Min veninde derimod havde ikke ønsket sin ferie, og det blev derfor lagt i hendes “korte” uge – Hvor hun så normalt har friweekend. Spurgte hende, så hvorfor hun ikke havde ønsket at holde ferie i en “lang” uge, da det for mit vedkommende giver mere frihed(Så får man jo pludselig 3 friweekender i træk), men det havde hun fået at vide at man ikke måtte!!
Dette synes jeg selvfølgelig lyder underligt. Reglerne burde da være ens i hele kommunen? Eller må hver gruppe lave deres egne regler?
Samtidig vil det jo automatisk give ferie i min. 1 weekendvagt i en 3 ugers sommerferie. Så jeg forstår det altså ikke?
Kender i noget til reglerne?