Fingers_crossed´s fødselsberetning + billeder

Ja endelig! 🙂 Er ved at være ovenpå igen, har dog stadig mange smerter de steder hvor jeg er blevet syet. 🙁 Men nu vil jeg kaste mig ud i at få skrevet forløbet før det helt er væk.

Mandag. d. 31.maj skulle vi til undersøgelse, som vi troede var start på igangssættelse, men det var dog kun en undersøgelse for at finde ud af hvordan jeg og den lille havde det og derudfra sætte en igangsættelsesdato. Vi var derinde kl. 9, mener jeg og da vi tog hjem sagde de jeg skulle regne med at det blev dagen efter (på min fødselsdag) om aftenen. Men da vi ringede derind kl. 16.00 fik vi at vide det først blev onsdag aften. Man kan såsige “en dag fra eller til” men jeg var så bange og nervøs og ville bare have det overstået. Jeg var helt grådkvalt og kunne ikke vente til det blev onsdag.

Onsdag d. 2. Juni:
Kl. 18.30 ankommer vi til sygehuset og jeg bliver undersøgt, hvor jeg får at vide jeg ingen livmoderhala har tilbage og måske lige er en fingerspids åben. jeg får kørt kurve og lagt den første pille ogkørt kurve igen. Alt ser fint ud og vi får besked om at komme næste dag kl. 9. igen.

Torsdag d. 3. juni:
Vi ankommer kl. 9.00 og bliver igen undersøgt og får nu at vide der er lidt livmoderhals tilbage og jeg ikke er åben………. 🙁 Nedslående 🙁 Jeg får kurt kurve og lagt næste pille og kørt kurve igen. Vi skalkomme igen kl 15.00.
Kl.15.00 kommer vi derind og det samme sker igen. Jeg mener jeg så småt havde småveer på det tidspunkt.
Vi skal så først komme næste morgen kl. 9.00 igen til næste pille, og får at vide de syntes vi skal køre hjem til min mor og far (som bor tættere på sygehuset) og sove der.
Omkring kl. 21 sker der noget. Veerne er meget kraftige og med ca. 3 min imellem. De varer 1 minut og jeg må have min mor i hånden under veerne. Kæresten småsover og vælger ikke at vække ham. Men dergår dog ikke længe før han vågner af min klagen.
Kl. 21.30. ringer vi til fg at der er 2-3min imellem og de varer 1min. Hun siger vi godt kan komme ind, men hvis vi er trygge nok må vi gerne vente lidt. Vi tager derind og kommermidt i vagtskifte kl.22. Veerne er MEGET kraftige og jeg har mega ondt. Vi får at vide jeg ikke er åben nok til at de kan tage vandet men vi kan blive sendt hjem med en smertestillende pille eller jeg kan blive og få morfin, men så må Peder ikke blive. Jeg kan ikke klare mig uden ham, så jeg vælger at prøve at tage hjem og få noget søvn. Vi skal så komme næste dag kl. 9.00 igen hvis ikke der sker noget inden. Kører hjem kl. 01.00.
Jeg græder mig igennem natten og har kraftige veer hver 2-3 minut hele natten. Jeg hulker og hulker og Peder skal kun prikke til mig så får jeg en ve. Kl. 6 Fredag morgen d. 4. juni beslutter jeg mig får at jeg er nød til at kæmpe mig i noget tøj og komme afsted. Jeg ringer til fg og siger vi kommer NU!! Peder hjælper mig med at blive skyllet og tørret og komme i tøjet. Vi er derude kl. 7 (igen i vagtskifte, wee).
Jeg kommer ind på fødestuen og bliver undersøgt. Jeg er nu lige akkurat åben nok til at de kan prøve at tage vandet. Jeg får lagt venflon og får noget væske gennem drop.
Alt herfra er lidt sløret så undskyld hvis det bliver lidt rodet piger 😉 Jeg skriver ud fra sygehusets fødselsberetning fra nu af.
De forsøger at tage vandet men det vil ikke lykkes. Min hinde er meget stærk og de kan ikke få hul. De beslutter at vente med at forsøge igen til jeg har fået en epidural. Jeg får lagt epiduralen kl. 10.20.
Kl.10.30 påsættes CTG

Kl. 11.30 bliver jeg igen undersøgt og de forsøger igen hindesprængning men det vil bare ikke. De opsætter ve-drop for at kunne gøre hindeblæren spændt. Sættespå 30 ml./t

Kl. 12.00: Ve-droppet øges til 60ml/t.
De sætter nu en elektrode på den lilles hoved da CTG´en går dårligt igennem. Men elektroden driller og vil ikke sidde fast. De forsøger i samme omgang på hindesprængning og elektroden begynder i den forbindelse at virke men der kommer ikke noget fostervand.

Kl.12.30:
Der konfereres med bagvagten da der eftersom de kunne sætte elektroden på må være vandafgang.
De tager ve-droppet fra midlertidigt (2 timer) og vil vente på effekten af hindesprængningen.

Kl. 13.00 efter vedroppet er taget fra er derro i veerne og jeg forsøger at få hvilet lidt. Der er ca. 2-3 veer på 10 min.

Kl. 13.50 er jeg 3-4 cm åben. Veerne kommer med 5-7 min mellemrum. de opstarter ve-drop igen med 30 ml.

Herfra begynder jeg at få meget meget ondt ved endetarmen og jeg har helt uudholdelige smerter og følermin tarm bliver revet over hver gang der kommer en ve.
Jeg føler jeg skal af med noget og kan mærke det bobler i tarmen.

14.30 forsøger jeg at komme på toilet, uden held og jeg bliver engangskateriseret. Der er nu mellem 3-5min mellem veerne.

Kl. 14.50 øger de ve-droppet til 60 ml./t. Det hele står stille og den lille begynder at blive stresset, da de skruer op for epi, da de tror jeg pga smerterne ikke er ordenligt smertedækket.
Det viser sig dog at det er jeg men smerterne ved endetarmen kan epi ikke tage.
Jeg kommerompåallefire og det letter smerterne en smule. Dog må jeg kæmpe med en stoppet næse underhele forløbet og alle debirvirkninger man kan få af epiduralen. Det værste er jeg klør over hele kroppen og må ligge og vride mit knæ nedi lejet for at klø derpå bare en smule. Ellers dirigerer jeg Peder rundt og klø. Hver eneste berøring af lagen eller hvad som helst giver kløe som 1000 myggestik.

Kl. 15.15 sidder jeg på toilet og skriger af smerte 🙁 Det gør SÅ ondt bagtil.

Ved næste undersøgelse er jeg stadig kun 4 cm åben. De finder nu ud af at Emil ligger skråt i bækkenet og står med hovedet lige ind på endetarmen og det er dét der giver de stærke smerter.
De kalder anæstesien som skal vurdere om der kan skrues yderligere op for epiduralen. De skruer lidt op og er der inegn ændring efter 15 min skal de kalde igen.

15.55 Kommer anæstesilægen igen da jeg stadig har ubeskriveligt ondt. Epiduralen virker som den skal, men kan ikke dække mine smerter bagtil. De overvejer om der skal lægges en fødespinal.
Jeg kommer om på alle fire. Derefter på ryggen igen og bliver undersøgt. De kan se den lille står med hovedet mod endetarmen på en scanner og jeg kommer om på alle fire igen og de kalder bagvagt.
Da bagvagten kommer har stillingen hvor jeg lå på alle fire gjort at den lille er trængt ned og har roteret. De regner nu med at jeg vil kunne føde vaginalt og slipper for AK.

16.28 er jeg på alle fireog der sker noget. jeg har stadig afsindigt mange smerter bagtil. Jeg har gode veer, som jeg dog ikke mærker, men smerterne bagtil kommer i forbindelse med veerne.

Med en scanning kan de se den lille har en fødselssvulst på baghovedet ved nakken.
De kalder anæstesiolog mhp mere smertelindring.

Kl. 17.00 tager de ctg fra og jeg kommer op og stå. jeg får et klade omkring mig somen jm har ved og drejer mig fra side til side for at hjælpe den lille ned i bækkenet.

På CTG´en fra 16.22-16.29 kan de se et fald i hjerterytmen og den lille viser tegn på stress.
Jeg kommer op på sengen igen og de forsøger at sætte CTG på igen uden held. De forsøger flere gange mednyt udstyr men det vil bare ikke lykkes.
Jeg er nu 6 cm åben.

Det gør SÅ ondt bagtil og på et tidspunkt skrider det hele for mig da jeg kigger over på Peder som er knust da jm spørger til ham, så med ham grædende ved siden af og smerter jeg ikke kan beskrive kunne jeg snart ikke mere.

Kl. 17.29 sætter de en ny elektrode på hovedet af den lille og 17.32 øges ve-droppet til 60 ml/t.

17.57 kommer afd.jm. på stuen da den lilles hjertelyd falder, og de kalder obst.bagvagt.

Kl. 18.10 er jeg 9 cm åben.
De forsøger at tømmemin blære men kan ikke komme til for den lilles hoved.
Obst.bagvagt ordinerer at de skal opstarte STAN.

Kl. 18.20 presser det kraftigt og jeg har svært ved at ladevære med at presse med da smerterne mod endetarmen er så kratige. jeg bliver så instrueret i hvordan jeg skal presse.

Kl. 18.30 får jeg lov at presse med og hovedet kommer fint frem.

Kl.18.45 erhovedet lige ved udgangen og de tager elektroden af. Jeg kan presse 4 gange på hver ve.

Kl. 18.49 er hovedet ude og hans skuldre står i tværdiameter altså på tværs af åbningen. 🙁

Det går pludselig stærkt og før han får rotereret presser jeg ham ud kl. 18.51 med skuldrene vandret. 🙁 AV
Han kommer op på min mave og det er GULD værd det øjeblik 🙂
var SÅÅÅÅ tæt på AK og nu ligger han der og jeg har selv presset ham ud 😀
han får noget medicin pga han var stresset og Peder klipper navlestrengen.

Nu sker dog det som jeg husker som det værste i hele forløbet. Jeg er gået i stykker og de forsøger da der skal syes at bedøve med pondedus. Udne virkning. De forsøger igen, men det virker ikke. Jeg får lokalbedøvende gel som heller ingen virkning har og jeg får akupunktur, som heller ikke virker. Jeg ender medat blive syet i 2 timer uden at være smertedækket overhovedet. Jeg har 2. grads bristninger og overevne kønslæber. Jeg får 100% ilt, menkan slet ikke få vejret da jeg under hele forløbet har tilstoppet næse, da jeg har været syg 2 uger op til fødslen. Det var virkelig en kamp de2 timer, og alt jeg ville var at få de folk VÆK dernedefra 🙁 ‘
og ringe til alle og sige jeg var blevet MOR 😀 Får jeg dog lov til bagefter:)
de kan ikke få målt mit bt da manchetten driller.
De nedtrapper s-droppet og tager akupunkturnålene ud. Droppet til epiduralen tages fra.

Kl. 22.40 hjælpes jeg ud til et bad og hun siger idét hun går at jeg skal ringe hvis jeg bliver dårlig. Jeg tænker: sikken tosse hvorfor skulle jeg blive dårlig nu, nu har jeg jo født min skat!
MEN der går 1minut så hænger jeg over en skammel og kæmper for at holder mig ved bevidsthed. jeg får trukket i alarmsnoren, men der går længe før der kommer nogen, da de ude fra gangen ikke kan se om der ringes fra toilettet eller fra stuen. Så hun går ind på stuen og spørger om de har ringet, og det har de ikke. Peder har fortalt at hun så stod længe og undrede sig før hun blev hvid i hovedet og løb ud på toilettet hvor jeg sad med et blodtryk der kunne måles til 62/53 og var fuldstændig dårlig. jeg bliver hjulpet ind på sengen og får mad og drikke og får det snart lidt bedre.

Prinsen bliver målt og vejet 🙂
Sund og dejlig dreng på 3605 gr og 52 cm 🙂

Kl. 00.40 kan jeg pga epiduralen ikke komme af med vandet og jeg kateriseres med hoppen op under loftet af smerter. Mit bt. er nu steget til 85/72.

Kl. 01.15 bliver jeg igen dårlig og får venflon med væske.

Kl. 01.20 er mit bt. 94/62 og vi flyttes vi til afd. RØD da der ikke er flere pladser på hotellet.
Jeg er hamrende gal over at Peder efter sådan et forløb og efter at have været vågen i nærmest to døgn bliver sendt hjem, og jeg må ligge alene med den lille natten over. Jeg var SÅ bekymret for ham, og han var også kun lige nået hjem og ind af døren før han faldt sammen i udmattelse. Det var så kritisabelt at sende ham hjem når jeg lå på en stue med 3 tomme senge. 🙁 De beklagede også meget men hvad hjælper det. De første to døgn må han køre hjem hver aften.

Jeg har ufatteligt stærke smerter ved vandladning og tuder hver gang jeg kommer fra badeværelset og Peder gør det bedste han kan for at trøste mig. Dagene på afd. RØD og fra søndag da vi bliver flyttet på pt.hotellet går med en ubeskrivelig lykke, glæder og stolthed, men også med stærke stærke smerter og jeg beslutter inden vi tager hjem at blive undersøgt og de finder ud af jeg ikke er blevet syet alt for pænt pga smerterne (jeg kunne ikke ligge stille) og jeg har nu oveni fået en kraftig blærebetændelse. Så jeg får medicin for det med hjem.
Kæmper nu her 5 uger stadig med smerter når jeg tisser og det sviger og gør ondt 🙁
Men som alle jo siger som jo bare er så sandt: DET ER JO DÉT VÆRD!! Elsker min lille trold og ville gøre det igen (kommer jeg nok heldigvis ikke til, for SÅ uheldige kan vi ikke være igen sagde jm´rene til vores efterfødselsamtale vi havde her d. 22. juni. Men fik super meget ros for vores måde at klare fødslen på. Så det var dejligt 🙂

Undskyld den meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeget lange fb. Håber I havde tålmodighed til at nå hertil 🙂

Lige et par billeder: