-
Indlæg
-
@TeddyPigen wrote:
Os mig, os mig.. Jeg vil også være med.
Laura blev flaskebarn efter 6 uger, da jeg pludselig ik havde mere mælk til hende, og når hun blev lagt til, gjorde det ondt osm ind i helvede… Av av…
Så Laura var brystbarn, men blev til flaskebarn, og nu, tja, det er snart 1 år siden hun stoppede med flasken.
Men gud det var hårdt at gå fra bryst til flaske, og man følte sig virkelig som en dårlig mor.
Så denne tråd er kærkomt tror jeg helt sikkert.Men jeg er hermed meldt ind her.
Hørt hørt..
Det var derfor jeg blev så tosset og gal i den anden tråd fordi vi ikke måtte være i fred for fordommene.. Tror ikke mange er klar ovcer hvor hårdt det egentlig er og hvor dybt de fordømmene kommentar går..Men syntes da lige at alle os flaskemødre skal give os selv et klap på skulderen for at være så fornuftige at tænke på vores barns ve og vel istedet for en sur og ked mor! 😀
Liam er også flaskebarn. Ammede ham i næsten 14 dage så kunne jeg ikke mere kunne ikke mætte ham og hver gang han vågnede om natten og var sulten blev jeg helt stiv i kroppen og begyndte og græde for kunne simpelthen ikke holde tanken ud om at han nu skulle hænge i min pat igen og lave de sår der var endnu større. Jeg er sikker på at jeg kunne have fået det til at lykkes hvis jeg havde fået hjælp fra start men fik først hjælp til at ligge ham til da han var over et døgn gammel og der var der gået hul.
Har brugt avent til Liam tror nok vi havde 12 flasker.
I dag er jeg super glad for at han fik flaske og næste gang vil jeg prøve at få det til at køre men det mindste bøvl så finder jeg flaskerne frem.Heland1: jeg forguder dig simpelthen efterhånden.. Du tænker præcis som jeg gerne vil tænke.. Due r bare så skøn!
@Katti wrote:
Heland1: jeg forguder dig simpelthen efterhånden.. Du tænker præcis som jeg gerne vil tænke.. Due r bare så skøn!
eeejjj la vær 😳
men kan bestemt kun sige i lige måde!
Jeg ved det helt ærlig ikke.. Jeg er tit bange for maja ikke bliver ligeså knyttet til mig som hvis jeg havde ammet.. eller at jeg aldrig får muligheden for at opleve det ved moderskabet..
Jeg ved ikke hvorfor, men det føles som jeg opgav for let og jeg ikke var fair overfor maja, selv om jeg tudede dagen lang af smerte, sydom og fordi jeg var såulykkelig over jeg ikke kunne mætte mit barn..
Katti > Det er jo ikke din skyld, at det ikke gik. Den gode mor sidder ikke i brysterne, men i den kærlighed man giver sit barn. Hvis man får kørt sig selv så langt ud, at man bliver syg af det, hvad er der så tilbage?? Jeg forstå godt hvad du mener med, at være nervøs for om båndet man knytter til sit barn bliver ligeså stærkt, men tro mig det gør det!
Emil kommer ikke til mig om mange år og skælder mig ud over at jeg ikke ammede, men måske vil han synes at jeg er verdens sejeste fordi jeg traf et valg der var svært for mig, men et valg der gjorde at han blev en mæt og glad dreng.
Katti> Inderst inde ved vi alle godt at det er noget pjat…! Men den lille djævel fortæller os tit noget andet!
Jeg plejer at holde Freya tæt og stramt ind til mig, – Og så bilder jeg mig ind at vi derved får en lignende “amme” situation.Jeg tænker osse tit,- Opgav jeg for let, har jeg virkelig valgt det rigtige? Mit hovede sagde til mig at jeg kunne blive ved med at malke ud til hende i 6 mdr. Men virkeligheden er bare tit anderledes. Hver gang jeg så på den skide malkemaskine blev jeg mere og mere nedtrykt. Det var en pinsel at sætte den på 6 gange om dagen,- Have et barn ved siden af der ikke gad sidde og kigge på at mor sørgede for at aftensmaden kunne serveres( hvis du forstår) Så til sidst kunne jeg bare ikke mere. Så jeg vil mene at jeg har kæmpet alt hvad jeg kunne, er sikker på du osse har. Men man føler sig bare ikke tilstrækkelig som mor når man er ikke ammende. Eller jeg gør ikke.
Og som jeg skrev tidligere, så mener jeg helt seriøst at mit største nederlag i livet er at jeg ikke har kunne amme mit barn!
Hellere en lykkelig mor. Børn kan mærke når vi er stressede eller kede!
@Katti wrote:
Jeg ved det helt ærlig ikke.. Jeg er tit bange for maja ikke bliver ligeså knyttet til mig som hvis jeg havde ammet.. eller at jeg aldrig får muligheden for at opleve det ved moderskabet..
Jeg ved ikke hvorfor, men det føles som jeg opgav for let og jeg ikke var fair overfor maja, selv om jeg tudede dagen lang af smerte, sydom og fordi jeg var såulykkelig over jeg ikke kunne mætte mit barn..
Jeg havde det på samme måde. Stoppede også under strejken og savnede virkelig hjælp og støtte. Især fordi jeg også var i tvivl om Liv tog nok på. Men har accepteret at det kan ikke være anderledes. Jeg leger meget med Liv og tror nu ikke hun ville blive mere knyttet til mig hvis jeg stadig ammede. Hun blev jo også ammet i starten så hun har fået alt det gode. Desuden bliver hun nu også mere knyttet til sin far fordi han også tit giver hende mad. Og det er jeg da glad for. Giver også mig lidt fri nogle gange, for jeg ammede virkelig konstant
jeg startede med slet ikke at ville amme, prøvede så alligevel men havde kun mælk til 8 uger ca, jeg forstår slet ikke at i føler jer som dårlige mødre eller er i tvivl om i gjorde det rette, i har gjort det der var bedst for jer og dermed også det bedste for jeres børn, den bedste mor er den mor der passer på sig selv, gør hun ikke det kan hun ikke være den bedste mor for sit barn. bare min mening om emnet
@Katti wrote:
@TeddyPigen wrote:
Os mig, os mig.. Jeg vil også være med.
Laura blev flaskebarn efter 6 uger, da jeg pludselig ik havde mere mælk til hende, og når hun blev lagt til, gjorde det ondt osm ind i helvede… Av av…
Så Laura var brystbarn, men blev til flaskebarn, og nu, tja, det er snart 1 år siden hun stoppede med flasken.
Men gud det var hårdt at gå fra bryst til flaske, og man følte sig virkelig som en dårlig mor.
Så denne tråd er kærkomt tror jeg helt sikkert.Men jeg er hermed meldt ind her.
Hørt hørt..
Det var derfor jeg blev så tosset og gal i den anden tråd fordi vi ikke måtte være i fred for fordommene.. Tror ikke mange er klar ovcer hvor hårdt det egentlig er og hvor dybt de fordømmene kommentar går..Nej, du har ret. Men det er ski ik altid man selv fravælger at amme sit barn, og i de tilfælde er det bare slet ik sjov. Jeg havde heldigvis en gammel svigermor som jeg har meget kontakt med, og hun var godt til at opmundre og fortælle, da hun selv har prøvet det med sit andet barn… Så hun var en stor hjælp og en god støtte…
Jeg får hele tiden trukket ned over hovedet allerede nu at amme det SKAL man! men hvis googler lidt på emnet, i for eksempel Storbritanien er det kun 60% af kvinderne der ammer. Så vi er slet ikke så mærkelige endda – og det er altså fordi kvinderne selv vælger ikke at gøre det.
Jeg kan godt forstå i føler det som et nederlag – synes også det er hårdt at få smidt i hovedet med dårlig mor vs. god mor, og store bryster burde amme! Man bliver sgu nemt reduceret til at par babser efter man har født. Men det er jo ikke kun DET det går ud på når man bliver mor… 😀
Vi er 30 i tråden nu! Jeg troede slet ikke det var så mange.. der kan man se hvor tabu det faktisk er at have et flaskebarn.
Katti -> Undskyyyyyyld! Det er hermed rettet 😳
jeg har heldigvis ikke skulle høre for de gange jeg er stoppet med at amme.
mn tror også jeg ville blive enorm ked af det.
jeg har det super godt med at være flaske mor.
jeg er også en af de piger der ikke bryder sig om at hive op i trøjen for at give mit barn mad når der er andre til stede..
bare med elias her havde jeg det dårligt bare peter var der følte det helt forkert.
måske var det årsagen til jeg ikke havde mælk nok, han blev ikke lagt nok til og jeg gav ham heller lidt mme istedet..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.