Fødsel før 37+0

Hov glemte lige, han var 2660g og 49cm

Han fik sonde i starten indtil amningen var etableret. (og ammer stadig 😉 )

Du kan læse lidt om cpap her:

Hvad er CPAP?
Ordet “CPAP” er en forkortelse af Continious Positive Airway Pressure. CPAP er en behandlingsmetode, der understøtter barnets vejrtrækning, og som meget ofte benyttes på H5. CPAP gives via en lille CPAP-næse (ligner en mini-stikkontakt eller en grisetryne), der blæser varm, fugtig luft ind i barnets næse og videre ned i dets lunger. Har barnet brug for det, kan man via CPAP´en også give ilt. Når barnet er i CPAP, har det en CPAP-hue på, som holder CPAP-næsen på plads. Et barn, der ligger i CPAP, trækker selv vejret – Der er således ikke tale om en respirator.

Hvilke børn har brug for CPAP?

Nogle nyfødte har straks efter fødslen brug for hjælp til at kunne trække vejret ordentligt igennem. Dette gælder især børn, der er født for tidligt, nyfødte der har været igennem en meget hård fødsel og børn med medfødte sygdomme. For tidligt fødte børn mangler et stof (surfactant) i lungerne, som hindrer, at dele af lungerne “klapper sammen”. Derfor har de brug for CPAP, indtil de selv er begyndt at danne dette stof. Børn født til tiden kan f.eks. have brug for CPAP, hvis de har fået fostervand i lungerne (“wet lungs”), hvis de har en hjertefejl, hvis de har en infektion, eller hvis de har manglet ilt i forbindelse med fødslen (“asfyksi”). De fleste børn født til tiden har kun brug for CPAP i kortere tid, mens for tidligt fødte børn kan have brug for CPAP i flere uger/måneder. Et barn i CPAP kan sagtens komme ud til sin mor eller far, når tilstanden er stabil, og barnet har det godt.

Hvordan virker CPAP?

Den varme, fugtige luft i CPAP´en hjælper barnet med at holde sine lunger udfoldede, således at det kan trække vejret ordentligt igennem. Vejrtrækningen er nødvendig, for at der kan transporteres ilt rundt til alle kroppens organer f.eks. hjernen.

Gulsot er en almindelig og sædvanligvis harmløs sygdom hos nyfødte børn. Sygdommen medfører gul hud og gullige øjenæbler i stedet for hvide.

Den mest almindelige form for gulsot kaldes fysiologisk gulsot. Den viser sig sædvanligvis på 2. eller 3. dagen hos sunde babyer, der er født til tiden. Gulsot forsvinder ofte af sig selv indenfor en uges tid og kræver ingen behandling. Det kan ramme både flaskebørn og ammende børn.

Hos de fleste babyer opstår gulsot, fordi leveren og andre organer endnu ikke er fuldt udviklede og derfor ikke er i stand til at frigøre kroppen for de rester af nedbrudte gamle røde blodlegemer, der forårsager den gule farve.

Ammende børn med fysiologisk gulsot bør ammes 10-12 gange i døgnet (eller hver 2. time) for at forøge den mængde mælk, de drikker. Dette forøger samtidig babyens afføring, og hjælper på den måde kroppen med af komme af med affaldet fra de gamle røde blodlegemer. Det hjælper ikke at give babyen ekstra vand.

Lad være med at blive forskrækket, hvis din baby får gulsot. Sørg bare for, at din læge kender barnets tilstand, og husk: Gulsot hos nyfødte er meget almindeligt. I de allerfleste tilfælde er babyens tilstand normal bortset fra gulsoten, der kun er midlertidig og formentlig ganske harmløs.

Jeg ammede hende selvom hun fik sonde..Hun havde bare ikke så mange kræfter i starten, så hun kunne spise sig mæt..

Jeg malkede så ud med malkemaskine hver 3. time døgnet rundt, for at øge mælke produktionen og holde den igang, indtil hun var fuldt ud ammende.. 😀

Hejsa..

Jeg fødte 35+2, en dreng på 49cm og 2596gram. Han klarede fødslen rigtig godt, havde ikke brug for hjælp til noget. Han var dog på børne afd et par timer til obs pga han var lidt blå om munden, hænder og fødder, men han fejlede ikke noget. Vi var indlagt i 11 dage, før ammningen kørte nogenlunde. Han fik sondemad i 9 dage..

Vores datter er født 34+5, hun vejede 2000g og var 45cm lang. Så en lille pige.

Vi var indlagt på børneafdelingen i 12 dage, hvorefter vi kom hjem på orlov i 2 dage, og blev derefter udskrevet.

Her var er ingen komplikationer overhovedet ved fødslen, selvom jeg var blevet forberedt på, at de nok ville tage hende med, lige efter fødslen. Men hun klarede sig så fint, trak selv vejret da hun kom ud, de tjekkede hende lige kort, og derefter lå hun hos mig, hele tiden. Også da vi blev kørt på børneafdelingen.

Melike fik sondemad de første dage, hvorefter vi så småt fik gang i amningen, hun fik dog stadig suppleret med sonden. Til sidst spiste hun fuldt ved mig. Da vi kom hjem, gik min mælkeproduktion helt i stå (Sp’en mente det var en efterreaktion på alle de ting der havde været i graviditeten, og alle de følelsesmæssige ting, der jo er ved at føde for tidligt.)
Så vi gik på flasken og nu er hun en stor pige på knap 6mdr, og 8kg 😉

Ellers havde vi et super forløb på sygehuset, hun kom i en vugge med det samme. Hun kunne dog ikke helt selv holde varmen, så der kom varme i madrassen også gik det helt fint 🙂

Fødte Bea 35+4, hun var en stor lille på 2720 g,- hun tabte kun 70 g efter fødslen. Hun havde lidt start problemer med lungerne, men det var heldigvis ikke nødvendigt at få hende på neo (vejer de over 2300g der hvor jeg fødte er det nyt de kommer på alm barselsgang) Var indlagt i 11 hårde dage, Bea havde ikke udviklede evnen til at sutte, hun fik sonde i 10 dage,-da vi noget til den uge hvor hun ville være 37 uger i maven vendte det og hun kunne tage føde til sig, dog i starten med flaske ved siden af… Jeg har talt med andre der har for tidlige fødte, og det virker som om de er mere på og søger endnu mere efter tryghed… Bea er også stadig umoden i forhold til de andre babyer i mødregruppen, men det er ikke meget-og det kan sagens indhentes, de siger det kan tage et år..