-
ForfatterIndlæg
-
30. august 2008 kl. 9:17 #5383148
Henri84
238 IndlægDet bliver måske lidt rodet, da det er første gang jeg forsøger at skrive den 🙂
Det hele startede sådan set fredag eftermiddag/aften hvor jeg havde rigtig mange veer/slemme plukkeveer, vi valgte at tage på fg omkring midnat for lige at blive undersøgt og evt få noget at sove på.. Jeg var langt fra i fødsel, havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, men fik en sovepille med hjem, som skulle virke hele natten.. Jaja, 2 timer virkede den, og så brugte jeg resten af natten/lørdagen i bad/med varmedunk etc..
I løbet af lørdag tog veerne en det til, og lørdag efter aftensmaden synes jeg ikke længere jeg kunne holde det ud, veerne var efterhånden også nogenlunde regelmæssige… Vi kørte på FG hvor vi blev modtaget af en rigtig sød JM, blev undersøgt, nu var livmoderhalsen helt væk, men jeg var stadig ikke begyndt at åbne mig… JM mente at modningsfasen tog så lang tid for mig fordi jeg ikke kunne slappe ordentlig af, så hun synes vi skulle bive, og så gav hun mig noget morfin, som tog toppen af veerne… var vidst rimelig langt væk i ve-pauserne hehe 🙂
KL 24 var der desværre vagtskifte, og jeg fik den mest irriterende JM, hende glemmer jeg aldrig! HVer gang jeg havde en ve stod hun og sagde at jeg jo var min egen skyld jeg havde ondt, det måtte man jo forvente når man valgte at få et barn osv, i stedet for at hjælpe mig med vejrtrækning eller noget…! Ved 2-tiden blev jeg undersøgt igen, jeg var nu 3 cm åben, og officielt i fødsel…
JM foreslog akupunktur som smertelindring, og jeg sagde ok, synes dog overhovedet ikke det hjalp, og bad hende om at tage nålene ud igen… Hun gjorde det, men var meget modvillig, blev ved med at sige at mine veer ville blive værre, for det virkede altså… Hallo kvinde, jeg kan da vidst bedst selv mærke om det hjælper eller ej…
Herefter blev jeg undersøgt igen, var 5 cm åben, og fik ov til at komme i badekar, som jeg selv hele tiden har ønsket, det var virkelig dejligt, og gjorde at jeg slappede meget bedre af mellem veerne, og havde bedre overskud til at koncentrere mig om min vejrtrækning under veerne…
Fik kun lov til at ligge i badekar i 1 time, så ville hun undersøge mig igen, jeg var nu 6 cm åben, og efterhånden SÅ træt af alle hendes kommentarer! Bedte om en epiduralblokade, selvom jeg hele tiden havde ønsket at undgå den, men med denne JM tror jeg ikke det var muligt, hun hjalp bare ikke overhovedet, og gav mig sådan set bare flere ting at tænke på end at komme igennem veerne..
Igen var hun meget modvillig, men gav sig til sidst…
Jeg fik min epiduralblokade som ænsket, og sov til vi blev vækket 8.30 om morgenen… Det var min egen JM der havde vagt, og jeg blev lykkelig!!
Jeg blev undersøgt igen, var nu 10 cm åben, og han stod helt nede klar til at komme ud.. JM skruede epi ned å 2, og vi fik morgenmad, 9.15 kom JM ind igen, og jeg var klar til at presse… Det gik fint i starten, der var fin fremgang i fødslen, det gik hurtigere end JM havde regnet med..
På et tidspunkt begyndte jeg dog at få det skidt, kvalme etc, samtidig begyndte Elias hjerterytme at stige, JM tilkaldte læge, som målte mit blodtryk, det var 240/?, Elias hjerterytme lå omkring de 180-190, og der blev tilkaldt en overlæge så han kunne blive taget med sugekop og komme ud hurtigst muligt…
JM klippede mig, så det kunne gå endnu hurtigere med at få ham ud, fik ham dog selv presset ud, lige som overlægen kom ind af døren, Elias blev suget i halsen, og ellers havde han det super med det samme, og blev lagt op til mig… Elias blev født på terminsdagen d.24/8-08, han var 3960 g og 56 cm ved fødslen, så en stor lang dreng 🙂
Det var vidst det, Elias er nu 6 dage, vi har været hjemme fra sygehuset siden onsdag, det er bare så skønt 🙂
Jeg har stadig en del smerter fra klippet, men ellers går det super fint 🙂 Elias spiser og sover som han skal, selvom moderen og faderen gerne ville sove lidt længere end 2-3 timer i træk om natten 😉
Henriette og Elias (6 dage gammel)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.