(Føler mig meget ensom – kunne godt bruge lidt) hjælp

Ensomheden er ulidelig .. (dette står også i min dagog ..)

Det var egentligt ikke min mening at fortælle noget ..
Ville bare holde alt for mig selv i frygt for at få noget tilage i hovedet men mit liv gør bare så ondt og jeg aner overhovedet ikke hvordan jeg kommer videre og ovenpå ..

Tænker 1000 ting men smerten indeni ..
Hvorfor skal alt vælte sådan ind over mig ..
Der er sgu da grænser for hvad et menneske kan holde til er der ikke .. Føler ivertfald min er nået ..

Da min far døde følte jeg bare sorg og kun Michael og mine børn holdte mig ovenpå .
Alt er bare gået ned lige siden ..
Efter min far røg kontakten med min mor hvilken er en endnu længere historie ..
Min veninde blev gravid og så er det som om man ikke kan bruges mere .. Men jeg havde stadig michael min støtte og klippe .. Mine børn som er mit alt selvfølgelig nu aner jeg ikke om jeg overhovedet ville overleve uden dem ..
Mit forhold er jo også gået i stykker og dum som jeg var var jeg sikker på han nok bare havde rug for en pause ovenpå ale det der der var sket på det sidste hvilket jo ville være forståeligt .. Men igår fortalte han mig at han ikke ønskede aldrig ønskede at vi skulle være sammen igen .. Han vil gerne være min ven men jeg kan ikke bare slette mine følelser for at kunne kalde ham ven når jeg føler så meget mere ..

Har heller ikke lyst til at miste ham men Hjæælp mig er der nogen af jer der har mistet ham i elskede og hvordan kom i videre??
Hvordan kom i ud af jeres sorg ? Hvordan fik i en hverdag op osv osv ..

Oveni det hele fandt jeg dagen efter han skred ud af jeg var gravid .. Jaaah alle jer der kende mig herinde kan ryste på hovedet til i vælter det ændre intet ..
Jeg har 6 børn og kan ikke tilbyde en baby noget og derfor skal jeg ikke ha det .. Jeg skal til undersøgelse på skejby imorgen men hvor lang tid efter det går der før aborten? (Nogen erfaringer )
Dette er også en ting jeg nu skal igennem alene og jeg SKAL igennem det uanset hvor svært det er ..

Vil i ikke nok hjælpe mig jeg føler mig virkelig så alene .. Ville ønske jeg havde en der bare kunne være her til jeg fik det bedre så ensomheden ikke var så frygtelig .. Hvad gør jeg hvad skal jeg dog gøre??
Orker snart ikke mere syndes altid jeg har været så stærk og ved også det nok skal gå men hvordan kommer jeg igennem den sværeste tid helt alene ..
Har mest lyst til at skrive til ham hele tiden fortælle ham hvad jeg føler men det hjælper jo intet, så fortæl mig hvordan man overvinder den lyst og hvordan jeg kommer tilbage på den lyse side hvor jeg igen kan nyde mit liv og mine børn osv.??

En meget trist og ødelagt anne ..