Jeg har de sidste par dage virkelig bare gået og været ked af det, og grædt ret meget over at jeg føler mig så ensom.
Så igår aftes, så jeg en film som jeg begyndte at græde sådan over, og jeg begyndte at tænke på mig selv og hvor ensom jeg føler mig.. Og tårende ville bare ikke stoppe. Tårende trillede bare ned af mine kinder non-stop.. 🙁 Jeg havde ikke så meget lyd på min gråd da kæresten var hjemme.
Jeg synes ikke jeg har så mange venner, og dem jeg har, dem ser jeg ikke så ofte. 🙁 Når jeg kigger i min telefon bog i min mobil, så kan jeg se bare ved at kigge navnene igennem, at der er SÅ mange der bare er “bekendte” folk jeg slet ikk snakker sådan rigtig med. Og pludselig føler jeg mig bare så ensom.
der er også nogen af dem jeg tror der er mine venner, som jeg er blevet i tvivl om, om de overhovedet er, for de ignorrere mig bare nogen gange i en lang periode,.. Og jeg blir bare så ked af det..
Min kæreste ham ser jeg heller ikke så meget, hvilket sikkert lyder dumt i jeres øre.. Men han arbejder som chauffør, så han tager tidligt afsted om morgenen og kommer hjem til aften mellem 18-19-20 Det svinger lidt hvornår han har fri. Og når han så endelig kommer hjem, så er han træt, og ender ofte med at falde hurtigt i søvn..
Det er også forståeligt at han er træt..
Jeg føler mig bare så alene….
(Jeg går heller ikk i mere nu, da jeg er 30+2 uger henne, så det er måske også en grund til at jeg ligger mere mærke til min ensomhed)
Andre der føler sådan her, eller bare noget? 😥 😥