Fora Sundhed og Helbred føler sgu der kommer skred i tingene! :D (meget langt)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5421209
    Goeltrolden
    6746 Indlæg

    først og fremmest: jeg ELSKER min nye læge!! :cheers: hun er simpelthen SUPER!

    lige fra min allerførste tid hos hende har hun støttet mig, troet på mig og gjort rigtig meget for at hjælpe mig til at finde en løsning. hun har gået på lægeuddannelsen sammen med min gamle læge og kender ham, så det første hun gjorde efter vores første samtale var at ringe til ham og få en fuld update på mig, for én ting er at læse en journal, en anden er at tale med en mand jeg har “arbejdet” tæt op af omkring dette her i så lang tid.

    hun har været så sød og hjælpsom, initiativrig og samtidig hjulpet mig med at få sparket mig selv igang og finde ud af nogle ting selv.

    dernæst:

    jeg fik i lørdags et brev fra smerteklinikken i Vejle at min læge havde henvist mig og de kunne tilbyde mig en konsultation d. 11/10-2012 😯

    – det var dog forventet. min læge havde nemlig henvist mig der fordi hun ved at de visiterer patienter videre hvis de ikke kan opfylde behandlingsgarantien (der i Fredericia er en måned) og det må man jo sige de ikke kan.. 😉

    så jeg ringer til visitationskontoret, der sender mig videre til vejle smerteklinik, der så sender min henvisning videre til den private smerteklinik i Give. de begynder i Give at kigge alle henvisningerne igennem i uge 29 og tilbyder så de henviste behandling allerede fra uge 31 😀

    dvs, jeg kan faktisk “risikere” at jeg får en tid til konsultation på en smerteklinik allere om 3 uger, men ihvertfald indenfor de næste 5 mdr. :cheers:

    jeg har virkelig gået og VENTET på sådan en chance her! hver gang emnet “smerteklinik” er blevet nævnt, er jeg blevet fejet af, fordi jeg er det man kalder en “andensorteringspatient”. dvs, jeg har ikke cancer, så jeg er ikke ligeså “vigtig” som deres egentlige målgruppe.

    jeg er så lykkelig!

    jeg har efterhånden affundet mig med tanken om at jeg ikke får en diagnose. hvad det så end er jeg fejler, så er det ikke en sygdom man kender til og kan diagnosticere endnu. MEN ved hjælp af smerteklinikken kan jeg forhåbentlig få hjælp til at håndtere smerterne, lære at leve med dem, lære at gennemføre en dag og i sidste ende, forhåbentlig, gennemføre et job. altså IKKE ende med en rådden førtidspension (intet ondt til jer herinde der har en førtidspension. personligt har jeg bare for meget på hjerte så at sige til at acceptere at mit liv er “slut”)

    og så til nr to superfantastiske ting.

    min læge og jeg talte om i sidste uge om min store overvægt kan være en medvirkende faktor til at jeg har det så skidt og lader til at få det værre. og hun kunne ikke udelukke det, så hun sendte en henvisning til livsstilscentret i Brædsstrup (a la det sted de viser i “livet er fedt”) med henblik på et forløb der.

    og i går fik jeg brevet fra dem. de kan tilbyde mig min første indlæggelse allerede i november i år 😀

    forløbet er i store træk, 3 indlæggelser af 4 dages varighed med nogle måneders mellemrum. man får kostplan, motionsplan, psykisk hjælp osv

    jeg har simpelthen sådan en lettet fornemmelse indeni. fra at have følt mig komplet overladt til mig selv og mine smerter har jeg rent faktisk fundet en læge der aktivt på en helt anden måde end jeg nogensinde før har været vant til, har hjulpet mig, gjort meget for mig og taget mig seriøst!

    for første gang i lang tid ser jeg rent faktisk frem til en ventetid… fordi jeg bare VED at på den anden side er der et nyt, sundere og fuldere liv der venter.

    jeg er gået på kur, er på min 3. dag uden sukker overhovedet i dag. jeg gjorde det samme for noget tid siden, men faldt i da ungerne og jeg selv blev syge. men jeg har genfundet motivationen og nu VIL jeg simpelthen have en succesoplevelse!

    første mål er at komme under 100… men der er alligevel MEGET langt ned. men fanderme! det skal lykkes!

    skulle simpelthen lige dele min glæde og lettelse med jer!! 😀

    og så til sidst vil jeg sende en stor tak til alle jer der på SÅ mange måder har været der og støttet mig! selvom min energi har været noget nær nul og jeg føler jeg har svigtet mange af jer ved at fokusere så meget indad så længe og “glemme” jer, har jeg mærken varmen og støtten!!

    især nogle enkelte har været helt igennem fantastiske trods deres egne ting at bøvle med. I ved hvem I er!

    – en for en gangs skyld oprigtigt glad Signe! :thumleft:

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.