Må simpelthen komme ud med det her. Sagen er den at jeg lige har fået at vide at min 4 år yngre lillesøster er gravid med sit første barn.
Jeg har endnu ingen børn. Min kæreste og jeg er igang med at bygge nyt hus og ville så derefter gå igang med projekt baby. Jeg har altid været fornuftig og forsigtig eller hvad man skal sige.
Min søster har ikke valgt at prioritere uddannelse og bolig først, de bor ikke sammen hende og kæresten og det er også helt fair. Men derfor har hun ligesom overhalet mig eller hvad man skal sige.
Jeg skammer mig lidt over at sige dette, men jeg har hylet siden jeg hørte det. Jeg skal sluge at jeg ikke giver vores forældre det første barnebarn. Jeg har været utrøstelig, selvfølgelig hjemme bag lukkede døre. Havde altid troet det blev min tjans og havde aldrig forestillet mig det anderledes.
Min søster og jeg har ikke et godt forhold og jeg føler på en måde hun har vundet hos mine forældre.
Det er bare tanken om DET FØRSTE BARNEBARN…….
Vil det barn ikke altid være mere specielt end de andre børnebørn der kommer med tiden ??
Tankerne kører, skal lige sluge det hele. Gad vide om jeg er den eneste der har siddet med de tanker.. :usikker:
En eller anden, sig noget fornuftigt til mig.. bliver skør.. er der andre som har haft det som mig? Skammer mig, men blev slet ikke glad. :græder: