For børnenes skyld?

For børnenes skyld… ?

Min kæreste og jeg har et fælles vennepar K Og V eller dvs. det er min kærestes barndomsven og han har så fundet sig en kæreste med to børn fra et tidligere forhold. Børnene er henholdsvis 6 og 4 år. – K og V fandt sammen da hendes børn var 3 og et ½ år. Derfor er børnene ret knyttet til K, da de ingen kontakt har til deres egen far.. K er dog den dårligeste kæreste rent ud sagt, og min kæreste har flere gange hentydet at han burde behandle V bedre. Når K trænger til at drikke/hygge med fyrerne.. ja så gør han det bare, ligegyldig hvilke aftaler og andet ham og V har.. Og det sker rigtig tit. Siger han en tid han vil være hjemme på, ja.. så overholder han den ikk.. slukker blot sin tlf. og kommer hjem når han selv finder det passende. Ikke nok med det har han adskillige gange været V utro, og hun VED det.. alligevel gør hun INTET ved det, og derfor gør V det igen og igen. Hvis der ingen konsekvenser er, hvorfor så lade vær?! – Jeg har tit sagt til V at nu har K gjort det og nu har K gjort det. For jeg syntes da hun bør vide hva han går og laver.. Men hver gang siger hun bare ” Ja.. Jeg burde også gå fra ham, men det er såå synd for børnene for de elsker ham jo.. “ – På mig virker hun p*sse naiv. Alt er glemt så snart K dukker op med en buket blomster, så er han jo på det nærmeste et helt nyt menneske.. Tsk!
Jeg ka da godt forstå hun syntes det er svært, da børnene er glade for ham. men jeg mener ikk man skal blive sammen for en hver pris…

Hva mener i? – og hva havde i gjort hvis i stod i den situation!

Selvfølgelig kan vi være skide ligeglade for hvad de gør, men alligevel ja.. Så ville jeg så gerne få hende til at åbne øjene op for hvordan deres forhold virkeligt er… 🙁