For H****** hvor er jeg skuffet!!!!

Åhhhh hvor skal man begynde og hvor skal man slutte. Nå, men i forbindelse med at jeg er blevet færdig på uni så er der så dimission i morgen. Bare sådan noget tamtam hvor en eller anden skal sige noget og så skal de studerende sådan set bare officielt “smides” ud. Jeg havde inden vi tog til Frankrig (vi rejste d. 5/7) ringet og spurgt min far om han ville med og da vi kom hjem tjekkede jeg det med ham. Begge gange sagde han ja. I aften ville jeg så lige tjekke at han nu altså kom i morgen. Så siger han:

“Åhhhh nej det har jeg altså glemt og vi har en anden aftale så det kan vi ikke”

Min far er gift med en anden skal siges. Det er ikke første gang han glemmer noget. Min reaktion var at jeg bare ikke kunne holde ud at høre hans stemme i røret og skyndte mig at lægge på. Jeg kunne ikke holde ud at han IGEN IGEN IGEN IGEN fandme fucking pis og lort skider på mine følelser og glemmer noget som er vigtigt for MIG!! At jeg igen skal til noget vigtigt og sidde og være ked af at han så heller ikke var med der. PRIORITER MIG BARE FOR EN GANG SKYLD!! Jeg er 29 år og ringer grædende til min mor fordi min far konstant laver ged i tingene og ikke kan se ud over sin egen næse. Jeg er 29 år og det hænger mig langt ud af halsen han ALTID skal såre mig.

Jeg er så skuffet det brænder i min mave, mine tindinger dunker og tårerne sidder i mine øjne konstant!!! Jeg er såret og chokeret for jeg troede lige det var blevet bedre, at han endelig havde fattet hvor ked af det jeg bliver når han gør sådan noget. Men nej….

LMC