-
Indlæg
-
Kan man måde være :
venner/veninder med sit barn.. og også være forældre..??
og hvordan er man det..??Prøver at uddybe det..
Jeg mener at man er venner/veninder på den måde at man ikke opdrager på barnet for det “tør” man ikke.. tænkt nu hvis barnet ikke kunne lide en..Eller kan man ikke være venner/veninder med sit barn..??
men mere forældre..??
og hvorfor..??hvad ligger i, i ordet, venner/ veninder..
og hvad ligger i, i ordet at være forældre..Hvad synes i..?
Håber i forstår..
Synes tit at nogen folk siger at de ikke vil være forældre for deres barn..
men at man skal være venner/veninder med dem..Men jeg har svært ved at se hvordan man er veninder/venner med sine børn.. eller sit barn..
når man også skal opdrage ens barn/ børn..Ens venner/veninder opdrager jo ikke på en..
en ven/veninde er den man kommer til hvis der er noget man ikke kan snakke med sine forældre om..
og en ven/ veninde er jo en der støtter en..
Ville en forældre også kunne det.??Og hvem skal så opdraget på barnet.. hvis forældrene kun vel være venner/veninder med børnene..??
Måske bare mig der ser det anderledes..
Personligt har jeg et veninde forhold til min mor og har aldrig haft det, dertil skal det siges at jeg har set hende som en mor og haft den respekt for hende som mor/datter, men har kunne tale med hende om alt, dog ikke helt på samme måde som med mine venner, der er dog grænser for hvor mange detaljer jeg deler med hende 😉
Jeg ønsker selv et veninde mor/forhold til min datter , der er dog grænser men sys sagtens man kan være venner med sine børn på et fornuftigt plan 😉
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.