-
Indlæg
-
Hei allesammen 😉
Jeg vil gerne vide hvordan i andre håndterer fordomme i møder ude mellem andre mennesker? F.eks. gamle folk, der mener i ikke er gode mødre, og kommenterer det højlydt? Eller et eller andet hvor folk kommenterer højlydt hvad de synes..?
Jeg ved, at jeg er en god mor, men alle steder hvor jeg kommer, svømmehallen, centret, bussen, fødselsdage osv, får jeg at vide at det er synd for min datter, at hun ikke har det godt, at hun ser tynd ud osv osv osv.
Jeg VED at jeg er en god mor, for sundhedplejersken er forbavset over hvor flink min datter er hver gang hun kommer til os, så jeg ved at intet passer af det som folk siger. MEN det er alligevel MEGET svært for mig at bare ignorere det og lade være med at tænke på det, for jeg tror virkelig på at det de siger passer, selv om den der lille stemme fortæller mig at det er noget fis..
Oplever i noget lignende….?Jeg tro at folks manglende tro og respekt for unge forældre skyldes tv udsendelsen “De unge mødre” som fremstiller nogle af de medvirkende som uduelige mødre. At de svigter deres børn for at tage til fest, manglende uddannelse, kan ikke indgå i et langvarigt parforhold mm. Det går ud over hele gruppen af os unge mødre, det er lidt øv.
jo – jeg har da mødt fordomme to gange. Jeg var 24, da jeg fik mine tvillinger.
den værste var dog lægen, som da jeg søgte hjælp til mit ene barn, mente at årsagen til den konstante gråd måtte være manglende realtionsdannelse og fornemmelse for spædbørn. han undrede sig så ikke over at medtvillingen var i trivsel, og at det måske derfor ikke handlede om det.
tre måneder senere indlod han til at undersøge mit barn nærmere. Og viste sig hun var syg.den anden var en kvinde fra min mødregruppen, som vidst havde et eller andet med at det er for tidligt at få tvillinger med 24.
men derudover er jeg helt enig i at det der program de unge mødre – altså de få afsnit jeg har set i tidernes morgen var helt absurde. Og jeg håber for de medvirkende at programmet sidenhen har opnået et kvalitetsløft.
Men i øvrigt kan jeg da også godt have nogle holdninger. Men det er ikke mod gruppen af unge mødre. Men bare mennesker med børn, som mener at de ikke skal gå på arbejde eller tage sig en uddannelse, fordi de da skal være hjemme ved deres børn på offentlig forsørgelse uden at være syge eller have anden god grund. Og den holdning har jeg mødt endda nogle gange. At det så nok ikke er så realistisk i længden efter der er sket opstramninger, tror jeg bare er godt. Men det har jo intet med unge mødre at gøre. Bare en gruppe at mennesker, der tror de kan tørre deres unger af i systemet. og det har jeg svært ved at tolerere.Jeg blev 17 en måned før jeg fødte.. Altså min mor, øvrige familie, svigerfamilie, venner, sp siger at jeg er en rigtig, rigtig god mor. Men det er meget svært, fordi jeg har nogle ”forbudte” følelser der blusser op, når ting går mig imod.. Hvis mig og kæresten skændes rigtig meget om et eller andet, eller det at jeg ikke kom ind på skolen osv kan gøre det, at jeg bebrejder min datter. For hvis jeg ikke havde fået hende, havde jeg jo havt chancen for at gøre 10 færdig og komme ind på skolen (grunden til jeg ikke kom ind var at jeg ikke havde 10 eller et års arbejde som var kravene) og så får jeg dårlig samvittighed over for hende, og så bliver det endnu værre, for så tænker jeg at jeg kan da slet ikke tage mig af hende, at hun ville have havt det bedre hos nogle andre, osv..
Vi har lige købt hus, for jeg synes selv at det er vigtigt at børn kan have et sted der er deres hjem.. Men det har folk ondt i røven af, for ”hvor fanden skal vi få penge fra til at holde hus, når hun er for luddoven til at arbejde”!! Jeg har faktisk fået arbejde, og skal starte i august når hun er kommet i dagpleje.
Jeg er ikke en person der tænker over hvad alle andre mener, men.. efter hun blev født forandrede det sig. For et af de vigtigste ting, der fylder mest i mit liv, er at være en god mor for Ronja.. Og det vil jeg være! Det skal jeg være! Men når andre mener jeg ikke er det, rammer det mig rigtig hårdt..ja, jeg synes selv, at ”de unge mødre” giver et lidt dårligt indtryk af unge mødre.. Men nogle af dem gør det godt..
Selvfølgelig gør jeg da nogle ting, som jeg dagen efter eller næste gang, tænker at jeg burde have gjort anderledes, men gør ikke alle det?1) Jeg har ikke oplevet nogle fordomme fra folk personligt, men jeg var dog også 22 da jeg blev gravid og 23 da jeg fødte..
2) Tror helt klart også at dokumentaren “De unge mødre”, har meget at sige om folks fordomme, for jeg var selv fordomsfuld, og blev overrasket over at brugerne herinde har noget mellem ørerne, går op i kreative ting til deres unger osv osv..
3) Det ikke lyder til at du har dert godt. Selvom du siger at du er ligeglad virker dine handlinger ikk sådan.
Det er fint at du tager imod psykolog hjælp, men den rigtige hjælp skal komme indefra dig. Psykologen kan ikk ændre dig, hvis du ikk selv forstår hvad det er der sker.
Hvorfor lægger du dig til at sove, hvem tager sig af dit barn? Spørg dig selv, om du har fået en baby som folk skal tage sig af eller dig selv?? Du har jo ikk født for dem/til dem eller for deres skyld. Hvorfor lader du dig gå ned´af folks snak??
Hvis du ikk er moden nok til ikk at lade dig gå ned af folks sladder, skulle du måske ikk havde fået et barn.
Flyt ind til byen, kig dig i spejlet og sig du skal tage dig sammen- for dit barn har brug for dig, og folk har ikk noget at sige så længe de ikk lægger brød på dit bord, giver dig tag over hovedet og lignende.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.