Jeg må virkelig sige at jeg er ovenud lykkelig for det forhold Elias har til sin dagplejemor.
Udover sin mormor, så er hans dagplejer den person han taler mest om når han er herhjemme. Det første han siger om morgenen er: ‘Mooar, ***** er så søøød! Dagpleje i dag?’ Efterfulgt af de sødeste tiggende øjne.
Jeg synes det er fantastisk at en ‘fremmed’ person kan komme så meget ind på livet af mit barn, og give ham så meget at han vil give hende igen. Det gør mig virkelig glad!
Og så er jeg jo bare rigtig glad for at jeg fandt lige netop hende her til ham, for de svinger bare perfekt.
Desuden har hun gjort så meget for Elias, efter en gæste-dp sendte ham videre til en anden dp, uden min viden eller dp-kontorets viden. Det gjorde hende så rasende, at han nu kun kommer i gæste-dp ved hendes veninde, som han alligevel ser flere gange om ugen.
Tænk engang at hun tænker så meget på lige netop min dreng. 😀
Jaja, det kan godt være det er meget normalt for en dagplejemor, at tænke meget på sin dp-børn, men det betyder stadig en masse for mig, at hun går så meget op i det… For hun ved jo osse godt at han har sine behov, mht medicin eksempelvis, og det har hendes veninde jo osse fuldt styr på, når hun osse kender ham så godt…
Jeg ved egentlig ikke helt hvor jeg vil hen med det her indlæg, men er bare så glad, og synes virkelig det gør min dagligdag behagelig, når jeg ved hvor skønt et menneske der tager sig af min søn, når han ikke er hos mig… 😀
Thumbs up, for de fantastiske dagplejere 😀