Forventninger til køn?

Jeg sidder lige og ser nogle gamle afsnit af de unge mødre og der er en der sådan håber på en pige, da hun har en dreng i forvejen og kan også huske en anden, der rent faktisk græd ved sin fødsel, da det viste sig at være en dreng. Altså græd fordi hun blev ked af at det ikke var en pige.

Og jeg spekulerer lidt på hvor mange der egentlig har det sådan, selvfølgelig kan man håbe på noget, men har nogle af jer oplevet en umiddelbar skuffelse, da I fandt ud af hvad I ventede jer? Bare sådan kort? For er da sikker på at man elsker sit barn uanset køn. Men hvis nu man håber meget, eller regner med noget bestemt, er det vel kun menneskligt at reagere på det?!

Kunne da godt forestille mig at jeg, hvis jeg eksembel vis havde en pige, ville håbe meget på en dreng. Uden at det på nogen måde ville være afgørende.

Det her er af ren nysgerrighed, og ingen skal dømmes. Det skal heller ikke udvikle sig til en tråd om de unge mødre osv!!