frustreret

i går skete det..

min mand fik kolde fødder.
7 timers snak om metoder til at genoplive forholdet.
og stort set enighed om at ende det..
7 uger før termin. 😕

jeg troed jeg kunne holde på ham ved at være den perfekte husmor.
gøre så meget for ham som muligt..
men jeg kedet ham ihjel…

i dag siger han at nu er det ude af systemet.
lige pludselig har han ikke brug for at ligge i med en anden
når chancen byder sig..

men nu føler jeg mig ikke tryk i mit forhold.
jeg føler mig dum.
jeg har taget 22kg på de sidste 5måneder.
jeg tror ikke engang han tænder på mig mere,
og jeg føler mig bare så grim og dum,
jeg kan ikke ha hvis han ser på mig,
jeg elsker min lille pige og glæder mig til hun kommer..
men jeg har ødelagt min krop, jeg har strækmærker og er tyk.
og jeg vil bare så gerne være tynd igen..
jeg vil bare være interressant i min kærestes øjne igen..
men det føles umuligt
og jeg føler mig dybt frustreret.. 😥

jeg væmmes ved mig selv,
jeg kan ikke se mig selv i et spejl og har gemt spejlet væk.. 😳

jeg har intet pænt tøj jeg kan passe mere,
og jeg vil bare så gerne gøre noget ud af mig selv så han synes jeg er køn, og så han vil kikke på mig igen som han plejede,,

og værst af alt..
jeg er skræk slagen, jeg tror ikke dette forhold vil overleve et halvt år mere, og nu skal vi være forældre om ca 7uger,
og er så bange for at skulle klare alt det selv, 😥

jeg er bare så ked af det,
for jeg elsker ham så højt, og det piner mig jeg ikke ved hvad jeg skal gøre for han ikke synes vores hverdag er kedelig mere.. 😥

undskyld det her negative emne.
men havde bare brug for at få det ud til hvem som helst.. 😥

har aldrig følt mig så ked af det, bange eller frustreret før i mit liv,
for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. 😕 🙁 😥