Fora Hilsen Til Alle Gift i babymos
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5389346
    jenniemattsson
    125 Indlæg

    til alle jer med mos børn
    Jeg ved ikke helt om jeg må henvise til denne artikkel, men syns den er vigtig.
    http://politiken.dk/tjek/dagligliv/article608642.ece

    hvis ikke man må så kommer artiklen her.

    Hvis du har babymosen ‘Hipp, banan og ferskenmos, økologisk’ stående i køleskabet, smid den ud. Der kan være gift i.
    Fødevarestyrelsen advarer nu børnefamilier mod at lade deres børn spise babymosen ‘Hipp, banan og ferskenmos, økologisk’.

    Der kan nemlig være den dødensfarlige gift Clostridium Botulium i mosen, som i værste fald kan slå ihjel.

    Det skriver dr.dk.

    »Giften fra bakterien er meget farlig, og derfor er vi nødt til at handle, også selvom det kun er en mistanke. I svære tilfælde går bakterien ind og lammer åndedrætssystemet, så man dør. Man kvæles simpelthen«, siger Fødevareberedskabschef Kim Vandrup Sigsgaard til dr.dk.

    Baby er blevet forgiftet
    Fødevarestyrelsen opfordrer derfor forbrugere af babymosen til at smide den ud med det samme.

    Babymosen indeholder 125 g babymos, er holdbar til og med december og er mærket med lotnummer: L35655.

    Hipps babymos er kommet i søgelyset, efter at en baby på fem måneder er blevet syg med botulisme, der også kaldes ‘pølseforgiftning’. Stoffet Clostridium Botulium er meget giftigt, selv i små mængder, men bliver inaktivt ved 10 minutters kogning.

    Kan være dødeligt
    Symptomer på forgiftning er først kvalme, siden opkast og måske diarré.

    Siden kommer synsforstyrrelser, muskellammelser og i værste fald død.

    Hvis dit barn har spist mosen og udvikler disse symptomer, skal du straks kontakte din læge.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.