ja efter mange lange måneders sorg, glæde, mistillid, misforståelser og unødvendige kommentarer fra diverse familiemedlemmer, så har jeg endelig fået et godt og trygt forhold til min bror og hans kone igen…..
så nu glæder jeg mig til at blive faster igen….. det er jo altid rart at blive en del af et lille nyt menneskes liv, også selvom det ikke er ens egen.
( jeg har tidligere skrevet et indlæg, om at jeg mistede 3. barn, og dagen efter fik jeg at vide at min bror og svigerinde havde testet positiv, og om alle mine frustrationer deromkring)
men efter lang tids pause fra hinanden, har vi nu langt om længe fået talt ud om tingene, og har fået ud af hvorfor det gik så galt som det gjorde….. DEJLIGT
vi har dog haft den nødvendige kontakt, fordi at min nevø magnus på 2,5 år jo ikke har kunne undvære hans faster (mig). og omvendt.
en lillle roman fra mig……
og nu vil jeg leve med glæderne og ikke sorgerne i livet