Ja, så er der nogen, der er på stikkerne! Og for at være helt ærlig, har jeg været det hele natten, eftersom jeg har passet en venindes dreng på 1 år, mens hun fødte Lillebror. Og hvad sker der så, når jeg er alene med den lille storebror? Jamen, han får da selvfølgelig feber for alle pengene! Vi har begge været vågne siden kl. 1 (KLOKKEN ET!!) i nat, og han græder fast hvert kvarter, mens han er brandvarm. Har haft en tålmodighed på størrelse med USA, mens jeg er gået op og ned ad gulve med ham.
Fik endelig fat i de nybagte for anden gang-forældre for at høre hvad deres politik til børnepanodiler er, så nu har jeg endelig fået fældet den lille efter han har fået et skud pano. Sidst jeg tjekkede, havde han 39.3 i feber og han har været varmere.
Og ved i hvad det bedste er: I dag skal jeg gudhjælpemig til eksamen! Kan ikke komme i tanke om en hårdere optakt til en mundtlig eksamen, hvor jeg i parantes bemærket skal kunne memorere 1.200 sider i hovedet.
Beklager, ikke ligefrem et kvidrende godmorgen fra mig – det kan I få i morgen, når jeg HAR været til eksamen og ikke har feberramt barn hængende på mig hele natten!