Så står jeg med to positive graviditetsteste. Der er ingen tvivl 😀
Jeg blev insemineret for første gang for 14 dage siden, men var overbevist om at det ikke var lykkedes – hvilket en negativ test i forgårs bare bekræftede mig i. Men nu har jeg to teste med tydelige streger, som viste sig efter 1-2 minutter.
Lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Tør jo næsten ikke tro på det, og frygter allerede, at det kan være en biokemisk graviditet. Så nu må de næste uger gerne gå stærkt 😀