gravid og fortvivlet

Hej.
LANG TEKST…
Jeg har netop taget min anden graviditets test, som ligesom den første, var positiv…
jeg er 18 år, går i 2g på gymnasiet, har ingen kæreste, og ingen familie eller venner der kan hjælpe mig med barnet… til gengæld har jeg massere af fremtidsdrømme. vil gerne på højskole i Afrika, og vil gerne gøre karriere inden militæret, og det er jo ikke ligefrem så let når man ikke har nogen til at tage barnet…
faren til barnet er min ekskæreste, som jeg slog op med for 1½ år siden, men var sammen med da jeg var nede og besøge ham for lidt over én måned siden. ved han til hver en tid ville støtte mig med barnet, det tror jeg derimod ikke hans familie vil. jeg har ingen planer om at finde sammen med ham.

så her sidder jeg med et barn i maven, som slet ikke passer ind i mine planer, og som jeg ikke rigtig har noget at tilbyde. jeg bor stadig hjemme, og er jo ikke engang færdig med gymnasiet. alligevel er jeg i tvivl om hvad jeg skal gøre, for det er jo et lille barn, MIT lille barn?

hvor meget mener i at man skal opgive? (100% egoistisk, har jo ikke rigtige “følelser” for barnet endnu)
og hvor meget mener i at man skal være i stand til at tilbyde et barn før det er forsvarligt at sætte det i verden?