han sårer mig!

Hej !Ved der er gået lang tid, retter en mdr. men bliver nød til at åbne mit hjerte. Er hjælpeløs. Dagen før vi skulle i statsforvaltningen, skulle magnus far hente sine sidste ting i mit hjem, og der kom han med det jeg både havde ventet på og ikke ventet på, han sagde han ville have mig tilbage. Jeg har derefter taget ham tilbage og det går bare ikke godt, min mor siger at jeg ingen gnist har i mine øjne og jeg ikke er mig selv, og jeg er bange forvirret, og kan ikke finde ud af nogle ting. Jeg var blevet et selvstændigt menneske og trives alene, og nu er jeg en bombe af spekulationer, manglende tiltro og på vagt hele tiden, vi var til en parteaupeut i mandags, men tror ikke han tager det til sig som jeg gør. Han smålyver for mig hele tiden, og jeg finder ud af det og bliver gal. Igår skete det igen, endnu en løgn. Jeg var sammen med en veninde onsdag og mine forældre tog magnus, og han skulle bare være hjemme hos sig selv, han skrev ikke engang godnat da han gik i seng, og det sagde jeg til ham i går jeg blev meget ked af. Igår hørte jeg sidste gang fra ham kl. 20 sidste gang, derefter prøvede jeg at ringe til ham fra kl 21 til kl. 1 i nat, men ingen kontakt. Telefonen ringede ud til telefonsvaren kom på og jeg fik leveringsrapporter med at han modtog mine beskeder, men hørte intet fra ham, jeg kunne dårlig nok lukke et øje og græd i søvn. I morgen skrev jeg til ham og han ringede mig op, og kom med en undskyldning hans telefon var løbet tøt for batteri, og hans lader lå hos mig, løgn løgn løgn løgn…min frygt er han er ved at drive mig til vandvid som for 3 mdr. siden da jeg der måtte stoppe forholdet for ham. Han værdsætter mig ikke, og kan ikke komme med sandheden. Jeg har en teori om at han var ude med nogle venner, og ikke ville tage telefonen, for så ville jeg kunne høre han var ude, og det vil han ikke fortælle mig, da jeg så ville blive ked af vi ikke tilbragte aften sammen. Åh mit hjerte brister og jeg er helt ude af den, føler jeg ikke kan magte mere sorg og løgne. Jeg har tanken om jeg skal give op, og starte forfra, men det er hårdt. Jeg er bange, utryk og ønsker ikke at gå det hele igennem igen, det eneste jeg kan forholde mig til er fanme sangen “et sidste kys” med nik og jay, den siger så meget om hvordan jeg har det og det har den gjort de sidste 3 mdr. HJÆLPPPPP…. 😥