Fora Baby og Barn Har brug for at læsse af! (LANGT!) Nu med billede!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5437106
    PWeiss
    88 Indlæg

    Her er et par billeder af Adams eksem. Kan ikke vise det på andre måder end ved at linke til min Facebook.

    https://www.facebook.com/profile.php?id=1041658681#!/photo.php?fbid=1926876325224&set=a.1682732381778.93612.1041658681&type=1&theater

    https://www.facebook.com/profile.php?id=1041658681#!/photo.php?fbid=1926875645207&set=a.1682732381778.93612.1041658681&type=1&theater

    https://www.facebook.com/profile.php?id=1041658681#!/photo.php?fbid=1926874565180&set=a.1682732381778.93612.1041658681&type=1&theater



    For en måneds tid siden vågnede jeg op til Adams ansigt var helt rødt og han var hævet omkring øjnene. Jeg gik naturligvis i panik, for drengen kunne næsten ikke se ud af sine små øjne.

    Jeg ringede straks til lægen, der tog os ind med det samme. Hun konstaterede, at han måtte have allergi, så vi fik nogle piller med hjem. I samme omgang kontaktede hun hudlægen, der gav os en akut tid. Her fik han konstateret børneeksem i mild grad, der bare skulle behandles med en creme.

    Jeg var lidt rystet, men med de udleverede cremer og piller fik vi sådan nogenlunde bugt med det.

    Adam kløede sig dog hele tiden flere steder på kroppen, hvilket jeg ikke tænkte så meget over i starten, men pludselig – nærmest ud af det blå – brød hans krop fuldstændig ud. Den lille bitte krop var dækket over alt af røde sår, og under armene så det ud til at væske.

    Jeg gik i panik og smurte ham som en gal, hvilket resulterede i en dreng der skreg af så styg en smerte, at han næsten ikke kunne få vejret. Dette skete i lørdags.

    I dag ringede jeg så til lægen, der igen tog os ind med det samme, og med et enormt hurtigt kig på ham ringede hun til hudlægen for at få endnu en akut tid.

    De havde aldrig set noget så voldsomt på så lille en dreng, og vidste ikke engang om den normale behandling for dette måtte bruges på en 6 mdr. gammel dreng.

    Han fik dog en stærkere creme og skal nu have røde bade hver dag. Han fik sit første på klinikken, og efter det havde sårene forvandlet sig til noget der lignede 2. grads forbrændinger. Og han græd og græd og græd.

    Han er altså konstateret eksembarn og allergibarn oveni hans refluks.

    Jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg er så ked af det og rundt på gulvet. :græder:

    Undskyld det blev så langt, men tak, hvis du nåede hertil. 🙂

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.