Har det underligt

Ja, det her ER snuppet direkte fra min dagbog.. 🙂 Og nu tænker nogen sikkert: “Wow.. opmærksomhed eller hvad?!” Og Jøøøps, det har jeg faktisk brug for lige nu, for har det ikke smadder godt med hvordan den her dag er forløbet, så har brug for en kommentar omkring det.. Håber I forstår. 😉

Dagen i dag har været rigtig underlig. Jeg kunne ikke sove i nat, efter den besked vi fik ang. min svigermor, så jeg var rigtig træt da jeg kom på arbejde. Da jeg trådte ind i børnehaven, var det som om at nogen trak en spand ned over hovedet på mig, for min hørelse blev meget fjern. Mit syn sejlede virkelig hen over bordene, og jeg havde det som om jeg skulle besvime. Jeg besluttede mig for at sætte mig ned, og lave noget stille og roligt med børnene, så jeg startede et tegnebord for dem inde på værkstedet.

Jeg fik det hurtigt mere dårligt, over al deres råben: “Nadja!” “Nadja nu skal du hjælpe mig!” “Nadja vil du ikke tegne en for mig?” “Nadja, må jeg sidde hos dig?” “Nadja, kommer du?” “Nadja, du lovede altså at det var min tur efter Michelle!” “Nadja, jeg skal bruge en lim!” så det endte med at jeg fik en kæmpe hovedpine. Jeg havde enormt svært ved at fokusere og samle mig om mit job, og jeg oplevede noget jeg ellers normalt ikke gør.. Jeg ignorerede nogle af børnene, for jeg kunne overhovedet ikke rumme det. Jeg har det bare så dårligt med det, for synes jo at alle skal høres og hjælpes, men jeg kunne ikke.. Så jeg må erkende at jeg fejlede i dag. Jeg fejlede overfor børnene, og overfor mig selv..

Jeg kunne selvfølgelig bare have sagt til lederen at jeg ikke havde det så godt, men igen fejlede jeg.. Jeg fik jo ikke sagt fra.. Men der manglede to fra personalet, to gravide pædagoger, som ikke kunne møde op, pga lussingesyge i børnehaven.. Så jeg havde også dårlig samvittighed over at skulle sige fra, for det var jo ikke så slemt, at jeg ikke kunne læse en bog, eller tage en kasse lego ned.

Da jeg kom hjem, oplevede jeg hvordan det pludselig var, ikke at kunne magte sit barn. Jeg var træt, og havde lyst til at sove, men da Kasper har dårlig ryg, så kan han ikke have Sofie alene. Så vi kom ikke ud på vores daglige tur på legepladsen, hun fik lov til at sidde alene og lege med hendes little people legetøj på et tæppe.. Det har jeg det også ret dårligt med, for jeg synes jo jeg skal være sammen med hende når hun endelig er hjemme. Men Kasper mente egentlig det var okay, for Sofie havde det fint med at lege lidt alene, og hvis hun ville os noget, så opsøgte hun os selv.. (Gjorde hun så tre gange: 1. for at få vand. 2. for at få et kram og en flyvetur. 3. fordi hun var sulten.)

Men føj hvor er jeg da godt nok meget meget lidt tilfreds med mig selv i dag.. Føøøøøj da!!! Jeg har ikke engang orket at sætte mit glas fra aftensmaden i opvaskemaskinen! Hvad sker der?! Da Sofie blev lagt i seng, faldt jeg i søvn på sofaen, og her har jeg ligget lige siden.. vågnede for et kvarter siden, og jeg har lyst til at gå op og sove videre, for jeg har det bare ikke særlig godt..

Håber ikke det her bliver hverdag, for det er bare SÅ dårlig stil. 🙁

En ting mere vil jeg slutte af med.. Læste lige et stykke drama, der hed “Stuff Happens”, som omhandler Irak-krigen, og igennem det, opdagede jeg hvor vigtigt ordet undskyld egentlig er.. Ja, lyder underligt.. Men hvor ER der dog mange konflikter der ville blive undgået, hvis flere mennesker tog hatten i hånden, og sagde det gyldne ord: UNDSKYLD. Så jeg vil da gerne være den der bukker mig i støvet, og siger: Undskyld til de mennesker jeg har såret på min vej. Undskyld til de mennesker som jeg måske har gjordt kede af det i debatterne herinde, har ikke været min mening. Undskyld hvis jeg har gjort nogen vrede eller været irriterende. Undskyld for mange ting.

Ha en god aften.