Min moster har været syg igennem mange år. Det startede med brystkræft, hvor hun ellers skulle til at have et nyt bryst, men så fandt de ud af, at kræften var gået i knoglerne. Nu har kræften spredt sig til leveren, og i løbet af 14 dage, har hun fået helt gule øjne, gulsot, kan ikke gå, spise, snakke eller koordinere hendes bevægelser, så hun f.eks. kan sms’e.
– Nu skal hun på hospice i morgen, og det er jo kun med ét formål :græder:
Jeg har så svært ved, at tackle det. At se min mor og min mormor så kede af det, at hele forløbet kun går ud på, at hun skal dø – jeg kan slet ikke bære det :græder: Jeg har selv rigtig rigtig svært ved at skulle se min moster, fordi hun er så syg, som hun er. Jeg ved godt, at jeg måske vil fortryde, at jeg ikke fik set hende inden hun døde (det er 14 dage siden jeg så hende sidst – Hun bor 1½ time væk), men jeg kan simpelthen ikke kapere det! :græder:
Åh, havde brug for at få det ud.
UPDATE:
Min moster nåede at komme på hospice i dag, men døde kl.18 her til aften :græder: Det gør så forfærdelig ondt, men er samtidig en lettelse, at en langvarig kamp mod kræften nu er ovre..