hjælp til kærligheden…

hej.. jeg håber lige på lidt hjælp her, eventuelt et lille råd.

Som i har kunne læse i min DB så er jeg jo i sverige, hos min mor.
Kom i torsdags, og fredag fik vi gæster.
en venindes mor og hendes afdødemands søn, Daniel.

Jeg havde jo glædes mig til at se dem begge, og daniel kig jeg i skole med.
Da jeg så ham var det som om jeg lige fik et rap i røven af en af Amors pile.
Mit hjertede hamrede der ud af, og pulsen steg gevaldigt.
Jeg fornemmede ligesom noget hele aftenen, og vi sad og små skævede pinligt over til hinanden.
selvfølgelig var vi begge gernerte da det jo er 5 år siden vi sidst har set hinanden, men det var en hyggelig aften.

Vi sad oppe hele natten, Daniel og jeg, og små snakkede men havde egentlig ikke rigtig noget at sige og den genkendelige pinlige tavshed brød frem igen og igen.
Men bare hinandens selvskab var det hele værd, synes jeg.
Vi udvekslede mobil nr, og intet andet skete. (desværre)

da de så dagen efter var taget afsted, havde jeg kun 1 tankei hoved. Daniel.
Mit hjerte hoppede 1 meter hvergang jeg så hans bløde smil for mine øjne.

Han skrev senere på aftenen, og jeg følte nermest et hav af lykke rulle ind over mig.
Han skrev at han så tv og tænkte på mig.
“waoow” tænkte jeg, og spurgte ham så dumt “hvorfor” :S
“det ved jeg ikke, kan bare ikke lade vær” lød svaret.

hmm… Godt eller skidt??

han skulle afsted med min mors mand til norge i går. og arbejde, og han kom ud i går eftermiddags, og jeg slog nærmest en indvendig koldbøtte da jeg så ham igen.
men det var egentlig det samme som fredag aften/nat, men det var hyggeligt alligevel.

Vi krammede og sagde farvel, og det var så det.

vi skriver stadig sammen, og jeg bliver glad når der ligger en sms på mobilen fra ham.

Mit råb og hjælp lyder på at jeg ikke lige helt ved hva det skal føre til, med ham og jeg.

på den ene side ved jeg godt det er noget skidt noget, for han er jo faktisk min søsters X fra da vi boede heroppe for 5-6 år siden, og jeg har jo næsten kun lige slået op med Chr. (3 uger siden)
Vi bor langt fra hinanden, og kender slet ikke hinanden mere.

På den anden side, så er det jo ikke længere væk, end at tage 2 toge herop.
og hvis det er sådan som jeg tror det er, hvis vi kan lide hinanden (hvilket jeg også er i tvivl om) så burde der vel ikke være noget galt i det, vel??

Han og min mors mand kommer hjem fra norge igen til påske, og afhængig af hvornår jeg skal til køreprøve, så tager jeg herop også samme tid som dem.

MEN, hva skal jeg så gøre mht Daniel???
Håber så inderligt på gode råd fra jer piger.
HJÆLP!

Og på forhånd tak….
Krammer mig, den forvirret tøz…
og undskyld hvis det blev lidt langt og rodet….