Hjemme igen :)

Blev indlagt med ambulance i onsdags, fordi jeg ik ka løfte mine ben mere, pga min bækkenløsning.

Torsdag kom der den mest uforskammede læge jeg længe har mødt og snakkede med mig.
Hun sagde at hun kunne se i mine papir at jeg får lykkepiller og om jeg var sikker på at det ik bare er noget jeg bilder mig ind at jeg har ondt, for det gør folk med psykiske problemer…
Og F**K hvor blev jeg ked af at få den smidt i hovedet. Havde ligget 10 timer hjemme i min seng uden at kunne komme nogle steder og skulle bare tisse SÅ meget, inden jeg kom ind, så ja det er da helt sikkert bare noget jeg bilder mig ind, NOT!!!

Havde bare lyst til at tage mine ting og ringe til kæresten og sige at nu sku jeg hjem.
Der kom så en fys noget senere og gav mit nogle krykker og en gribetang og fortalte at det desværre er det eneste de ka gøre for mig når jeg har det så slemt.

I dag bad jeg så om at få en anden læge, og fik en rigtig sød mand.
Han sagde at jeg gerne måtte komme hjem med en åben indlæggelse, så jeg ka komme ind igen hvis det ik går at være hjemme. Kæresten er nemlig væk 11 timer hver dag pga jobbet, så det er lang tid at ligge alene og ik rigtig kunne noget.

Han sagde så også at jeg ville bli sat i gang inden termin, for at skåne mit bækken for at skulle gå over tid. Så blir sat i gang d. 14. august (39+3) hvis han ik selv er kommet ud inden.
Det er dejligt endelig at kunne se en ende på alle smerterne og bare at ligge og glo på sofaen.

Der er dog en større risiko for at jeg ender med at få kejsersnit når mit bækken er så dårligt, men må bare håbe på det bedste…