Humørsvingninger….

Jeg kan absolut ikke leve med dem…
Synes at det er blevet særlig slemt her på det sidste og kan ikke rigtig finde svar på om det skulle være værre i 2. trimester end i første og hvorfor…
(Ved selvfølgelig godt at humørsvingninger skyldes hormoner….)

Lad mig komme med det eksempel:

Idag har kæresten og jeg flyttet rundt i soveværelset..
Det krævede at mange ting blev smidt i stuen, gangen og hvor vi ellers kunne få plads..
Da vi så endelig havde fået flyttet tingene og skulle til at sætte på plads igen så brød jeg fuldstændig sammen og tuede i et kvarter non-stop..
Alt virkede lige pludselig så uoverskueligt og jeg er ellers aldrig den person som kommmer i sådan en situation og kæresten hjalp også til så jeg var endda ikke alene om det…

Blev så ked af det og kæresten blev ved med at spørge om jeg havde ondt eller om der var noget galt fordi han ikke kunne se hvorfor jeg ligepludselig begyndte at tude…

Hvorfor er det lige pludselig blevet sådan og kan man eventuelt gøre noget for at stoppe for det virkede virkelig som om jeg var utrøstelig…

Knus
Mary