Sidder sq med tårer i øjnene lige nu, er simpelthen nødt til at få et eller andet at vide, trøst, ris, råd – hvad det end måtte være…!
Min lille pige på knap et år, skulle starte i vuggestue d. 4 oktober. I starten gik det meget godt, men så blev hun syg. Så var det som om hun var ved at blive rask igen, også blev hun syg igen.
Nu har lægen så givet hende flixotide mod astmatisk bronkities, det gjorde de fordi hun i 4 dage hostede så voldsomt om natten, at hun kastede op af det.
Jeg har siden d. 1 oktober været ledig på arbejdsmarkedet – er på kontanthjælp og skal i aktivering.
Det betyder så, at kommunen faktisk fra min barsel har været slut, har åndet mig i nakken. De har hentet lægeerklæringer på min datter ind osv, og det er fint nok.
Nu er min datter så i bedring, hun har det faktisk meget bedre. Nu er problemet så bare, at fra kl. 00.00 til kl. 4-5 om morgenen, der skriger hun helt vildt og jeg mener virkelig skriger. Jeg er rimelig vant til de små presser mig lidt, da jeg jo er alene med dem. Men nu får jeg bare næsten ingen søvn, Victoria er ikke kørt ordentlig ind i vuggestuen nu, og kommunen ånder mig i nakken. Føler mig bare som en tikkende bombe, jeg er så død træt og har så pisse ondt af mig selv, at det gør helt ondt…
Synes jeg tager det meget roligt med hende om natten, selvom hendes gråd er hjerteskærende. Giver hende mad, nusser om hende osv osv
Nogle råd?