-
ForfatterIndlæg
-
16. januar 2008 kl. 10:42 #5369335
anikatita
1239 Indlægja, hva’ sa’ den kommende far da vandet gik/ da du ringede til ham og fortalte at det var nu du skulle føde/ da du fik den første vee… osv..
hvad sagde han til at det var nu der skulle ske noget.
søren og jeg sov da vandet gik i en grøn skylle. jeg væggede ham og sagde at det var gået, han blev små sur og spurte om jeg var sikker, med da han mærkede hvor våd sengen var, snærede han nermest af mig for så skulle jeg da gå ud og gå i bad og få et bind på!
da han kom ud til mig var han bare spændt og glad og lidt bange tror jeg. det var ham der konstaterede at vandet var grønt.de næste ti timer var han konstant ved min side, men mindre han var hjemme for at pakke tasken, ude at dulme nerverne med en smøg eller ude og skifte til grønt operations tøj.
han kom grædende på opvågningen med vitus i armene.. så rørt.
(hvorfor er der ingen der har sagt at der var stavefejl i overskriften?!- hehe..)
17. januar 2008 kl. 11:52 #6334941Mollie
1778 IndlægMed Andrew havde vi fået tid til igangsættelse så der var han ligesom forberedt..
Med Melanie kom jeg nøgen ud af badet og spurgte om han kune se det der, der løb ud af mig 😆 AD var det han sagde – men blev ellers helt rundforvirret da vi fandt ud af at det var vandet der var begyndt at sive 😉
Han har været en god støtte under begge fødsler 🙂
17. januar 2008 kl. 12:09 #6334942juhl78
22 IndlægMit vand gik kl 2.40. Jeg lå på sofaen og sov, da jeg havde haft meget halsbrand og det var det eneste sted, hvor jeg følte at jeg lå ordentlig. Kæresten lå i soveværelset. Fik råbt til ham at han skulle komme med telefonen og numret på FG, da vandet var gået og så gik jeg på toilet. Jeg havde ingen veer, så jeg skulle bare komme kl. 10, hvor jeg havde en aftale eller ringe, hvis veerne gik igang og tiden imellem var 3 – 4 minutter. Kl. 3 startede veerne og kl. 5 var der 2 minutter imellem, så jeg ringede igen og vi fik lov at komme. Kl 5.45 var vi på sygehuset. Kl 9 presveer og kl 9.12 var hun ude, dog ikke uden at de måtte klippe og “hoppe” en tur på min mave, da hendes hjertelyd faldt.
Min kærest tog det hele stille og roligt også da der pudselig stod 5-6 mennesker og kiggede på min, pga. boldtryk og hendes hjerterytme. På vej til sygehuset fandt han dog alle hullerne i vejen, og det hører han stadig for.//Gitte Juhl
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.